Du kan lytte til “1 2 3 Bum!” herunder
“1 2 3 Bum og det er bare det!” Hvor er det dog nemt at sige, men er det nemt at modtage?
Jeg har hørt ovenstående i mange forskellige udgaver, men de har det samme budskab til fælles.
Du/Man skal bare lige gøre det ene eller det andet, og så sker der et eller andet godt.
Det kan være alt fra små handlinger til store forandringer. Men hvordan man håndterer dem er lige så forskellige.
Lægen der gjorde mig mundlam
For ikke så længe siden var jeg til en aldersbetinget kontrol på en afdeling, hvor jeg ikke havde været før.
“Pigerne” (min barm) skulle til kontrol for brystkræft, og selv om jeg ikke havde de store bekymringer inden undersøgelsen, er der selvfølgelig en lille usikkerhed. For hvad nu hvis…
Nå, men jeg går til undersøgelsen med et positivt sind, jeg smiler og småkonverserer. En af årsagerne er selvfølgelig for at skjule den lille usikkerhed og bevare optimismen.
De som kender mig ved, at jeg er meget svær at gøre mundlam 😉 Men jeg mødte en læge, der gjorde mig mundlam. Og det var absolut ikke på den gode måde.
Jeg ved, at jeg bør tabe mig. Og jeg ønsker at tabe mig, bla. så jeg kan få opereret min barm mindre.
Men samtidig lever jeg også med nogle fysiske begrænsninger og en massiv medicinsk cocktail for tiden, der gør et vægttab meget svært for mig. Derfor er jeg stolt af, at jeg i stedet kan fastholde min vægt, i stedet for at den øges.
Så da samtalen faldt på emnet vægttab og størrelsen på min barm, tog lægen fat i en af mine mavedeller og sagde: “Det er bare en indsprøjtning om ugen, 1 2 3 bum, så har du tabt 20 kg på 3 måneder”
Om det var grebet i min mavedelle eller hendes ord, der gjorde mig mundlam, det ved jeg ikke.
Jeg ved blot, at jeg blev meget ked af det. Fordi hun kendte intet til mit liv og min historie.
Det jeg ved er, at der gik et par timer, før jeg vidste, hvad jeg burde have sagt.
Du skal bare lige…
“Hvis du bare lige tager det tre gange om dagen, så føler du dig ikke så træt hele tiden.”
Ordene faldt over en kop kaffe i selskab med nogle bekendte, som ved, at jeg er i fleksjob pga. kroniske sygdomme. De ved, at jeg lever med smerter, og at jeg er en fighter.
Da ordene landede på kaffebordet, var min første reaktion: “Det lyder spændende, tak 🙂.”
Og så forsøgte jeg, at dreje samtalen i en ny retning.
Men vedkommende var insisterende og sagde, at dette produkt sikkert også kunne fjerne noget af det medicin, som jeg tog dagligt. Jeg smilede og forklarede, at nogle dygtige læger havde sammensat min medicin, så jeg var godt smertedækket.
Hvis ikke vedkommende var blevet ved med at fastholde emnet, kunne jeg have fejet det ud af mine tanker. I stedet begyndte jeg at føle mig angrebet. Jeg følte, at jeg skulle forsvare mig selv.
Få det overstået hurtigt
Denne gang var emnet den daglige rengøring, som i perioder er lidt af en udfordring for mig.
Nogle dage kan det være en smertefuld opgave, eller det kan give smerter efterfølgende. Andre gange er der ikke energi til det, hvis jeg også ønsker af få noget at spise.
Derfor handler det meget om prioritering, når jeg skal have klaret rengøringen.
Jeg kan godt huske dengang, at jeg var rask. Hvis jeg så tandpastapletter på spejlet, så snuppede jeg en klud med det samme, og vupti så var det overstået.
Men i dag er det knap så simpelt. Fordi det indebærer mange små handlinger at pudse et spejl.
Og de mange små handlinger har hver sin pris. Når jeg endelig færdig, er jeg ikke kun færdig med at pudse spejlet, jeg er også færdig både fysisk og mentalt.
Der er meget lidt i mit liv, der er hurtigt overstået. Alle små handlinger tæller i et større regnestykke.
1 2 3 Bum!
Jeg har valgt at håndtere andres gode råd med et smil og tak.
For de kommer som regel fra et godt sted med omsorg og venlighed.
Det er kun jeg, som ved, hvordan det føles at være mig og leve mit liv. Jeg forventer ikke, at andre kan sætte sig ind i det. Jeg oplever dog, at hvis andre har følt kronisk sygdom på egen krop, er der som regel en større forståelse.
At være kronisk syg påvirker livet på mange forskellige måder, og vi kan ikke sammenligne sygdom og kronisk sygdom. Sygdom går over, kronisk sygdom forbliver. Men hvordan vi taler om det, gør ofte en kæmpe forskel.
Jeg vil ønske, at vi kunne fjerne “bare lige” fra vores dialog med hinanden. Det, som er bare lige for én, er ikke nødvendigvis bare lige for én anden.
Så 1 2 3 bum! Det er jo “bare lige” 😉
