Jeg har tidligere skrevet om min arbejdsplads, og jeg har uden tvivl verdens bedste!
I fredags tog min chef, kolleger og familie fusen på mig, da de havde arrangeret den største overraskelse og det var en fantastisk dag! Der var dømt fest ved Apacta!
Mit arbejde
Til daglig arbejder jeg som personlig assistent for direktøren i et softwareudviklingsfirma, men jeg har haft mange roller i firmaet gennem de sidste 10 år.
Jeg startede som personlig assistent og kontorassistent, og det udviklede sig til at inkludere mødebooking, salg, support, bogholderi, daglig leder og meget mere. Faktisk har jeg haft fingrene i samtlige afdelinger gennem årene, som virksomheden voksede fra 2 til over 30 medarbejdere.
Det har været en fantastisk rejse at være del af.
Men for 2 år siden sagde min krop stop for mine +37 timer, og efter mange overvejelser og forsøg på overtalelse valgte jeg at acceptere mine begrænsninger og gå ned på 18 timer i et fleksjob, og det er det bedste der er sket for mig og min krop.
Da de tog fusen på mig
Når man som jeg har næsen og fingrene i mange ting på en arbejdsplads, så kan det være svært at holde nogle skjult.
Men min chef, kolleger og familie havde i det skjulte planlagt en fantastisk overraskelse for mig, og jeg opdagede intet.
Da jeg havde 10 års jubilæum i fredags, havde jeg selvfølgelig bagt kage til alle mine kolleger. Og det blev arrangeret, at min kollega ville hente mig og min kage i bil fredag morgen.
Men da det ringede på døren, stod chefen udenfor med en buket blomster. Sønnike havde fortalt mig, at han skulle have hjemmearbejdsdag pga møder på skolen, men han begyndte at trække i overtøjet. Jeg var vanvittig forvirret.
Mundlam og forvirret fulgte jeg med ned til parkeringspladsen, hvor der ventede en lang hvid limousine. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre ved mig selv.
Da jeg var blevet sat derinde med et glas bobler i den ene hånd og min buket i den anden, kørte vi afsted.
Men ikke til kontoret… I stedet kørte vi hen for at hente mine forældre.
Forvirringen var kæmpe stor, og jeg var mundlam (og det sker sjældent).
Ankomsten til kontoret
Det var fuldstændig overvældende, da vi ankom til kontoret.
Udenfor ventede alle mine kolleger og flere, der var kommet for at fejre mig, den røde løber var rullet ud, og et hornorkester satte stemningen.
Da jeg trådte ud af limousinen, var der lykønskninger og konfetti overalt omkring mig, og jeg var rørt til tårer.
Men forvirringen blev størst, da Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen trådte frem fra flokken og lykønskede mig.
Det var hans 50 års fødselsdag samme dag, men da han havde læst invitationen fra Anders (min awesome chef), ville han deltage i fejringen.
Han fortalte, at han modtager omkring 2400 invitationer om året, så jeg var rørt over, at han valgte at deltage i min fejring på hans egen fødselsdag. Det er en cool borgmester!
Festlighederne fortsatte
Da vi kom ind på kontoret, var der pyntet op med flag og balloner. Vi fik et glas bobler, der blevet skålet, og hornorkesteret sørgede for musikken.
Anders holdt en rørende tale om vores 10 års samarbejde og venskab, jeg dirrede og forsøgte at forstå, alt det der skete omkring mig. Hvert eneste af de flotte ord er gengældt, men jeg var mundlam, mens jeg forsøgte, at få min krop til at falde til ro.
Mine kolleger havde arrangeret lækker brunch, der var opkald fra min kollega i København, jeg fik flotte gaver og ikke et øje var tørt.
Tilbage til arbejdsdagen
Efter vi havde spist tog familien og øvrige gæster hjem, vi havde kunder der skulle serviceres.
Men det blev ikke en helt normal arbejdsdag, fordi hvordan skal man kunne fokusere på arbejde, når så mange mennesker har gjort så meget ud af at overraske og glæde en.
Mine kolleger delte sjove historier om planlægningen, spændingen og de gange, hvor det hele var ved at blive afsløret.
Men jeg formåede alligevel at få lavet lidt arbejdsrelateret, inden jeg tog hjem først på eftermiddagen.
Efterfesten i min sofa
Da jeg kom hjem, var jeg fuld af adrenalin, taknemmelighed, begejstring, overvældelse, kærlighed og meget mere.
Det er svært at beskrive, hvor meget den dag betyder for mig.
Men min søn og jeg delte sofaen resten af fredagen, mens vi snakkede om den fantastiske dag, mine skønne kolleger, min kærlige familie og verdens bedste chef.
Mig og min arbejdsplads
Jeg valgte allerede ved min jobsamtale for 10 år siden at fortælle om endometriose og mit frivillige arbejde i den forbindelse. Og jeg fortalte, at jeg levede velbehandlet, men at jeg selvfølgelig ikke vidste, hvordan min fremtid så ud.
Ingen havde troet, at fremtiden så ud, som den gør i dag.
Men gennem de sidste 10 år har jeg været åben og ærlig omkring mit helbred, jeg har ikke lagt skjul på noget.
Har jeg en dårlig dag, så siger jeg det. Ofte ender det med at blive en god dag, fordi vi har forventningsafstemt dagen.
Og som Anders sagde i sin tale, så ved han i dag utrolig meget om kvindens underliv 😄 Velbekomme chef!
Nederst i opslaget ligger der en video, hvor en arbejdsgiver fortæller om, at have ansat en medarbejder med endometriose. Det behøver ikke absolut at være endometriose, jeg tror, at man kan relatere til den uanset diagnose.
Nå ja, og så er det forresten min seje chef der stillede op til en video tilbage i 2017, da vi i Endometriose Fællesskabet (dengang Endometriose Foreningen) lavede en videokampagne for at skabe opmærksomhed på endometriose.
Min overbevisning er, at man skal være ærlig omkring sit helbred på sin arbejdsplads. Og hvis det ikke fungerer, så tror jeg, at man er på den forkerte arbejdsplads.
Og nu vil jeg give ordet til min chef
Man kan også blive erhvervssponsor for Endometriose Fællesskabet
Måske det er noget for din arbejdsplads?
Læs mere her….
