Skal vi nu snakke nervestimulering igen? Ja, det skal vi, for det er det som fylder mest i mit liv lige nu.
Jeg har i løbet af dette forløb, fundet ud af hvor få mennesker der kender til nervestimulering som smertelindring.
Derfor får du lige endnu et skriv fra mig om det. For jeg er sikker på, at der går folk rundt uden at vide, at dette er en mulighed.
Der er kommet en hel del spørgsmål til mig om emnet, både fra hvordan bliver jeg henvist, til hvem kan få glæde af det, og hvordan virker det egentlig.
Forleden postede jeg en video på mine sociale kanaler, hvor jeg fortalte om det. Men her samler jeg informationen i et oplysende opslag.
Link til Facebook video
Link til Instagram video
Lille disclaimer:
Jeg er ikke læge, fysioterapeut eller ekspert – bare en kroniker med en god portion livserfaring, nysgerrighed og (heldigvis) humor. Det, jeg deler her, er mine egne oplevelser og tanker – ikke professionel rådgivning. Har du brug for det, så hiv fat i én med en titel og en autorisation 😉
Hvem bruger nervestimulering?
Nervestimulering bruges til at lindre forskellige typer kroniske og neuropatiske smerter.
Det kan hjælpe patienter med nervesmerter efter rygoperationer, ved diabetisk nerveskade eller fantomsmerter. Mange med fibromyalgi eller slidgigt oplever også lindring med TENS.
Ved komplekse smertetilstande som CRPS eller smerter efter nerveskader kan nervestimulering være en mulighed.
Effekten varierer fra person til person. Det er derfor vigtigt at tale med en fagperson, som kan vurdere, om behandlingen er relevant i den enkelte situation.
Jeg hørte første gang om det fra en frivillig-kollega i Endometriose Fællesskabet, da hun tænkte, at det kunne hjælpe mig med mine smerter. Men jeg havde desværre ikke meget fidus til det dengang. Det var jo sådan noget fra tv-shoppen til træning af muskler, mens man sad i sofaen.
Men det blev nævnt igen, da jeg kom på smerteklinikken efter at have udviklet neuropatiske smerter, efter de mange år med kroniske smerter pga. endometriose. Og det havde en virkelig god effekt på mine smerter. Det kom bag på mig, hvor hurtigt jeg mærkede lindring.
Hvordan virker det?
Nervestimulering virker ved at sende små elektriske impulser til nerverne gennem huden.
De her impulser påvirker de signaler, der normalt fortæller hjernen, at noget gør ondt.
I stedet dæmpes eller blokeres smerten, og kroppen kan samtidig blive hjulpet til at frigive sine egne smertelindrende stoffer som endorfiner.
Den mest almindelige form hedder TENS. Det er en lille maskine med elektroder, du placerer på huden.
Der findes også mere avancerede former, hvor man får en stimulator indopereret, men det kræver selvfølgelig en grundig faglig vurdering.
Det er ret enkel teknologi, og for mange kan det gøre en stor forskel i hverdagen.
Jeg brugte TENS på lænden og maven i to år, inden vi gik videre til næste skridt. Nogle gange bruger jeg det faktisk også på mine kontor-myoser. Ud over at det virker smertelindrende, som får jeg også en gang skuldermassage.
Det som der bare er med elektriske impulser som nervestimulering er, at det kun virker, mens det er i gang.
Så snart man slukker for strømmen, så vender smerterne tilbage.
Derfor har jeg i starten primært brugt det, når jeg var på arbejde, hvis jeg skulle i byen eller på anden måde ud at være social. Derudover så lærte jeg også på den hårde måde, at strømmen skulle aktiveres inden det gjorde ondt. Når først at man har et smerteanfald skyllende igennem kroppen, så er det ikke nok til at “slukke” for smerterne.
Hvordan kommer man i gang?
Jeg vil anbefale at tale med en fysioterapeut, om det er noget der kunne være en mulighed, inden man investerer i et apparat. Nogle fysioterapeuter og smerteklinikker tilbyder, at man kan låne et TENS apparat, så man kan afprøve det på egen krop.
Der findes en hel del forskellige modeller, som man kan købe til mange forskellige priser. Jeg har set dem fra 500 kr og opefter. Det man skal være opmærksom på, er om den fungerer efter ens behov.
Eksempelvis slukker nogle modeller automatisk efter 45 minutter, det kan være upraktisk, hvis man skal gå og genstarte regelmæssigt. Og så skal man se på, hvor let eller svært er det at skaffe nye elektrode, og hvad er prisen på dem.
Men næste alle modeller har de samme typer programmer.
Jeg valgte en lidt dyrere model af flere årsager. For det første har den en størrelse, som jeg kan gå rundt med i en taske eller en lomme. For det andet er den bygget robust som en håndværkertelefon, og det er vigtigt i mit tilfælde.
For jeg er lidt klodset, og jeg taber nemt ting. Derfor skulle den kunne holde til nogle tab på gulvet.
Derudover fandt jeg senere ud af, at når jeg havde størst effekt af TENS, så glemte jeg, at jeg havde den koblet til mig. Derfor kunne jeg rejse mig fra eksempelvis min kontorstol, og så fløj apparatet bagefter mig, mens ledningerne krampagtigt holdt fast i elektroderne på min mave. Jeg har ødelagt flere ledninger og en hel del elektroder på denne måde. Men apparatet virker stadig!
Hvem bliver opereret?
Jeg er tilknyttet et tværfagligt smertecenter pga. mine kroniske smerter, og her har jeg i nogle år fået behandling med Quetenza plaster og medicin. Chili hjalp på de udvendige neuropatiske smerter, og medicinen hjalp på de indvendige.
Min læge på smertecenteret mente, at jeg burde være kvalificeret til at nervestimulering indopereret, da jeg har haft god effekt af TENS i et par år. Derfor henviste han mig til neurokirurgisk.
Jeg vil tro, at denne henvisning også kan foretages af en privatpraktiserende læge, for den der tager beslutningen er neurokirurgen.
Da jeg havde været til den første konsultation på neurokirurgisk, blev aftalen at jeg skulle afprøve TENS kun direkte på maven og vurdere effekten. Finde den mest optimale placering af elektroderne. Samtidig ville kirurgen søge efter lignende tilfælde, så han kunne vurdere, om jeg var kandidat til operationen.
Og i starten af 2025 besluttede kirurgen, at jeg var kandidat til at få elektroder indopereret. Han havde dog ikke kunnet finde en lignende case, men han vurderede, at det var forsøget værd.
Hvad bliver indopereret?
Jeg fik foretaget et snit på maven, hvor elektroderne blev placeret der, hvor mine TENS elektroder havde bedst effekt.
Under operationen var jeg vågen, så jeg kunne bekræfte placeringerne var korrekt.
Derefter skulle der indopereres et lille batteri med en modtager, og det skulle forbindes til elektroderne med en ledning under huden. Alt blev placeret direkte under huden. Batteriet var vi blevet enige om at placere i min højre side af maven.
Jeg jokede med, at der var rigeligt med plads til batteriet. Men det viste sig, at det ikke var en fordel. Det giver batteriet større mulighed for at flytte sig, inden det vokser fast.
Hvordan reguleres strømmen?
Jeg har nu et nyt apparat i tasken eller lommen, det er en Samsung telefon med en kommunikator tilsluttet, der fungerer som en fjernbetjening.
Kommunikatoren er en lille boks, der sikrer forbindelse mellem telefonen og mit batteri.
På telefonen kan jeg nu opsætte forskellige programmer og styrke i de elektriske impulser.
Alt afhængig af hvor meget pause der skal være mellem impulserne, eller hvor kraftige de skal være.
Begge dele skal jeg oplade dagligt, og de sætter min tålmodighed på en prøve. Det er ikke ligefrem den hurtigste teknologi. Men den kæmpe store positive effekt jeg allerede har fra det, overskygger fuldstændig min utålmodighed når det gælder teknologi.
Hvad med batteriet indvendig?
Det første alle har spurgt mig om er, hvordan bliver det indvendige batteri opladet? Og jeg var også selv meget spændt!
Jeg har en stor plade, der fungerer som en trådløs powerbank. Den ligger til daglig i en dock og lader op. En gang om ugen sætter jeg mig i sofaen med fjernbetjeningen og min nye powerbank.
Så indstiller jeg fjernbetjeningen til opladning af det indvendige batteri, og placerer powerbanken på huden ud for batteriet. Jeg flytter rundt på powerbanken, indtil at fjernbetjeningen indikerer, at forbindelsen er rigtig god.
Og så sidder jeg der og ser en serie, mens jeg bliver ladet op til 100%.
Det varierer lidt, hvor ofte jeg skal lade op, for det afhænger jo af, hvor meget strømstyrke jeg har brugt til elektroderne. Har smerterne været stærkere, har jeg brugt mere strøm, og omvendt hvis de ikke har været stærkere.
Batteriet der ligger under huden, kan vist nok bruges i 15 år.
Hvad skal der nu ske?
Jeg skal være sygemeldt i fire uger, mens jeg venter på, at elektroderne vokser fast under huden. I den tid skal jeg være meget opmærksom på mine bevægelser. Så jeg tager den med ro, og jeg tager imod al den hjælp, som jeg bliver tilbudt.
Fremover skal jeg til nogle kontroller på neurokirurgisk. Første gang efter en måned, derefter er det vist halvt år, et år og fem år. Derimellem skal jeg udfylde nogle skemaer, og kontakte dem hvis der opstår noget.
I skrivende stund er der gået to uger, og om to uger skal jeg til første kontrol. Her får jeg at vide, hvad og hvor meget jeg må. Men jeg glæder mig til at komme ud at leve mit liv igen.
Jeg har fået et lille kort, som jeg skal gå rundt med. Jeg får eksempelvis udfordringer med at komme igennem lufthavnenes sikkerhed. Jeg må ikke gå igennem de nye store scanninger, jeg skal kontrolleres på gammeldags vis.
Og det er ikke alle MR-scannere, som jeg kan benytte. Men i min verden er det en lille pris at betale.
Det bedste bliver og er, at jeg får nervestimulering døgnet rundt uden pauser. Det har allerede en meget stor god effekt på mine smerter. Og så glæder jeg mig til, at jeg ikke længere har et apparat flyvende efter mig, når jeg rejser mig.
