Jeg har hørt fra flere, at det ikke kun er ved mig, at det negative kan fylde.
Jeg har fået meget respons på mit radiointerview, og det har kun været positivt.
Nogle har sendt mig søde beskeder og andre har snakket med mig om interviewet.
Det har betydet rigtig meget for mig, og jeg er så glad for alle hilsnerne.
Det genkendelige
Flere kronikere har rakt ud til mig og sagt, at de kan genkende meget fra sit eget liv – uanset diagnose – og det er jeg virkelig taknemmelig for. For mit mål er at vise, at trods forskelle i diagnoser så er mange af vores oplevelser og udfordringer de samme.
Men der er også mange uden diagnoser, som har rakt ud til mig og sagt, at der er flere ting jeg fortæller om i interviewet og på bloggen, som de kan lære af og bruge i deres liv.
Det som de fleste har nævnt er at behandle sig selv som sin egen bedste ven.
Den lange krig
I lang tid var jeg i krig med min krop, den alien der havde overtaget mit underliv, var min største modstander, og jeg bankede ofte mig selv i hovedet med alt det, som jeg nu ikke kunne. Jeg følte et dybt had til min krop og dermed også mig selv. Og hver gang der var noget jeg ikke kunne, følte jeg en stor dyb sorg.
Men ved hjælp af kurser lærte jeg at acceptere min sygdom og mig selv.
Jeg valgte ikke at lægge mig på sofaen og have ondt af mig selv, i stedet valgte jeg at leve livet på de betingelser der nu en gang var.
Jeg var træt af blive ked af det, når der var noget jeg ikke kunne. Jeg orkede ikke mere at have dårlig samvittighed over at melde afbud. Jeg var led og ked af at være trist.
Jeg skulle skrive et brev
På et kursus fik jeg til at opgave at skrive et brev til en nær veninde, som gik igennem en svær periode. Jeg skulle skrive alt det, som hun havde brug for at vide.
Jeg skrev, hvor meget jeg holdt af hende, hvad hun betød for mig, og at det vigtigste var, at hun passede på sig selv og stoppede med at overanstrenge sig, for jeg ønskede at beholde min skønne dejlige glade veninde. Og hvis hun ikke passede på sig selv, var jeg bange for at miste hende i mit liv.
Så blev jeg spurgt, om jeg selv efterlevede mine gode råd og ønsker for min veninde. Det måtte jeg jo indrømme, at jeg ikke gjorde. Og hun spurgte mig, hvad min veninde sagde til mig, om den måde jeg behandlede mig selv. Og det blev en brat opvågning, den dag besluttede jeg, at jeg ville leve på den måde, som jeg ønskede andre ville leve.
Læs mere om Hanne Vedsted-Hansens kurser her https://www.hannevedsted.dk/
En ny leveregel
Mine forældre har altid sagt, at jeg skal behandle andre mennesker, som jeg ønsker de skal behandle mig. Det har været en vigtig leveregel hele mit liv.
Men nu har jeg fået en mere. Jeg skal behandle mig selv, som jeg ønsker andre skal behandle sig selv.
Hver dag skal gøre mindst en god ting for mig selv, noget som gør mig glad, og det er vigtigere end alt andet.
Hver dag skal jeg grine mindst en gang, for latter er meget vigtig for mig. Jeg er vokset op i en familie, hvor vi altid har grinet meget. Vi har også brugt latteren gennem de svære stunder, det bringer os tættere sammen.
Hver dag skal jeg se på mig selv i spejlet og fremhæve noget positivt, jeg skal “tale” pænt til mig selv og rose mig selv.
Var jeg selvoptaget?
I starten følte jeg, at det var meget selvoptaget, indtil at det gik op for mig, hvor vigtig en person jeg var i mit eget liv.
For hvis ikke at jeg var glad og tilfreds med mig selv, hvordan skulle andre så kunne holde ud at være sammen med mig.
Alt det negative drænede mig for energi, det gjorde min krop stresset og øgede mine smerter.
Men det positive giver mig energi, det frigør endorfiner og det sænker mine smerter.
Jeg kan stadig have dårlige dage, jeg er ikke perfekt – heldigvis for det ville være et kedeligt liv – men jeg forsøger stadig at få noget positivt ud af de dårlige dage. Jeg hiver mig selv op at mudderet ved at gøre noget godt for mig selv. Forkæler mig selv.
Den gule dag
I går var en “gul” dag – en dag der kan gå begge veje – men jeg tog til kontoret alligevel.
Og her blev jeg mødt af glade skønne kolleger, de gav et dejligt boost på mit lidt dårlige humør.
Da jeg fik fri, sad jeg i haven og nød synet af vores haveprojekt, der begynder at ligne det resultat der var i mine tanker. Jeg blev glad ved tanken om alle de dejlige oplevelser, vi skal have her til sommer.
Aftensmaden stod jeg selv for, da familien var ude af huset, men kvalmen satte en bremse for mange ting. Indtil jeg indså, at det jeg ønskede mig allermest var havregryn med rosiner og mælk foran fjernsynet til et afsnit af min serie.
Jeg sluttede min dag med et smil, fordi at jeg gav mig selv lov til at nyde det positive og glemme det negative.
Må jeg godt være negativ?
Det er okay at være negativ, men det må ikke dominere og sluge dig.
For mig handler det om at give plads til det negative men søge efter det positive.
Livet skal nydes indenfor de rammer vi nu en gang har fået, uanset om det er fysiske eller psykiske rammer. Ellers sidder vi måske en dag og fortryder, alt det vi ikke gjorde.
Min psykolog sagde til mig en dag, at hun forstod min tankegang.
For jeg ved, hvordan jeg har det lige nu. Men jeg ved ikke, hvordan jeg har det om tre timer, i morgen eller om en uge.
