Overlevelse eller dårlig vane?

Som kroniker lever man med konsekvenser, alt hvad man gør har en konsekvens.
Og når der opstår en krise, mærker man det for alvor.

Da krisen opstod

Det fik jeg lov at mærke for nylig, da et meget nært familiemedlem blev akut indlagt på sygehuset.
Der var brug for mig på sygehuset i 24 timer, og jeg stod langt væk hjemmefra.
Uden medicin, med kun en enkelt dosis smertestillende og mit TENS apparat – det var ren overlevelse.

Normalt ville jeg være blevet nervøs ved tanken om at klare mig uden medicin og smertestillende, uden mine vigtige hvil, uden aflastning og uden min vante kost. Nervøsiteten alene vil kunne frembringe et smerteanfald.

Men mit fokus var 1000% på alt andet end mig selv, jeg flyttede alt mit fokus hen på min nære, der lå syg og havde brug for mig. Og her kom mange års træning i fortrængelse virkelig til gavn.

Ignorer og overlev

Min smertefysioterapeut forklarede mig engang, at kronikere der har levet med smerter og gener længe, de har ofte lært at ignorere kroppens signaler, overhøre advarsler og bare knokle videre. Og jeg var olympisk mester i den disciplin.

Derfor var det utrolig nemt for mig i den krise at ignorere alt og klø på.
Jeg turde ikke mærke efter, af frygt for at jeg ikke kunne ignorere det igen, når jeg først var blevet bevidst om, hvordan jeg havde det.

Det var ren overlevelse i 24 timer, og alt fik en lykkelig afslutning. Krisen blev afværget, og dagligdagen vente tilbage.
Men da der var kommet ro på omkring mig, var det en svær kamp at give slip på det jerngreb, som lukkede for kroppens signaler.

Mindfulness blev min redning

Det krævede hårdt mentalt arbejde at finde frem til den indre ro og fokus, som der var brug for.
Jeg brugte mindfulness på to måder – jeg lyttede til en bodyscan for at identificere de forskellige signaler, og jeg benyttede mig af grounding for at genfinde min balance.

Der findes mange forskellige typer bodyscan, det handler om at finde den som virker for dig.
Det kan være stemmen, fortællingen, musikken og meget mere, som gør hele forskellen.
Jeg har to på playlisten, som virker for mig hver gang.

En bodyscan er en klassisk mindfulness-øvelse. Det er en af de bedste øvelser at begynde med, hvis man ikke har noget kendskab til mindfulness.

Mine favoritter:
Søren Frølich: Afspænding til at sove på
Hanne Vedsted-Hansen: Compassionate Bodyscan

Grounding bruger jeg meget, når jeg føler mig presset.
Det kan være at smide sko og strømper for at mærke græsset eller gulvtæppet under fødderne.
Men det kan også være at lægge mig fladt på ryggen, og slappe af mens jeg forsøger at mærke underlaget.

Grounding handler om at føle, at man har forbindelse med jorden. Hvis man oplever at være stresset og forvirret, kan følelsen af at have jordforbindelse virke afstressende.

Da roen og smerterne ankom

Da jeg havde fundet ro og balance, kom smerterne og reaktionen, men jeg var forberedt.
Og som altid oplever jeg, at når jeg er forberedt, er det nemmere at håndtere.

Så der var planlagt hjemmearbejde og et par møder blev flyttet.
Jeg sikrede mig, at jeg kunne holde mine senge- og spisetider, så min vante dagsrytme kunne vende tilbage.
Og mine pauser blev endnu mere vigtige at overholde, fordi jeg havde virkelig brug for dem.

Min smertefysioterapeut siger, at det ikke er farligt at overdrive i kort tid, så længe det ikke er fast og kontinuerligt.
Og så længe man ikke gør skade på sig selv.
Men skal bare huske at stoppe op og komme tilbage til de gode vaner, ellers er det hårde arbejde spildt.

Jeg er fortsat påvirket af de 24 timer som “normal”, det kræver fortsat arbejde at vende tilbage til min gode hverdag.
Smerterne er endnu ikke aftaget helt, og jeg har stadig et øget behov for hvile.

Men det bliver godt igen, så lange jeg passer på mig selv.