Der var lang ventetid på smerteklinikken for at komme til smertefysioterapeuten, bla. fordi der skulle kontrol over mine smerter først. Jeg så meget frem til at komme i gang, fordi jeg vidste, at jeg havde meget at lære. Men jeg anede ikke, hvad aktivitetsregulering var…
Det første møde
Jeg havde glædet mig virkelige meget til at lære om aktivitetsregulering, så jeg fløj nærmest ind af døren den første gang, min fysioterapeut var ikke i tvivl om, at det var en glad Duracell kanin fra Aalborg der ankom.
Jeg gik ind til dette fuld af spænding, håb og interesse! Nu skulle jeg lære at passe på mig selv.
Min fysioterapeut Mads var lige så glad og spændt som jeg, så vi fandt hurtig en god kemi, og han formåede at forklare mig forløbet, så jeg forstod det. Faktisk blev det gennemgående for hele forløbet, at han gav mig håndgribelige eksempler, som jeg kunne forholde og relatere mig til. Jeg forstod, alt det han lærte mig. Og han fik mig til at tænke meget over, hvordan jeg hidtil havde brugt mine ressourcer, og hvad jeg kunne gøre i stedet.
Jeg tog hjem med en følelse af, at det var et rigtig godt match og der var en plan.
Planen
Jeg havde fået et forløb på 8 sessioner, og da jeg bor i Aalborg og smerteklinikken holder til i Århus, så aftalte vi, at vi tog dem vi kunne via telefonen.
Årsagen til denne løsning var, at ingen af sessionerne foregik med manuelle behandlinger, vi skulle kun snakke. Jeg mødte op på klinikken de gange, at det var nødvendigt at være fysisk til stede. Derudover blev det til nogle rigtig gode telefonsamtaler.
Vi startede ud med smerteforståelse og accept, og da jeg allerede havde arbejdet meget med det gennem Endometriose Foreningens kurser, kunne jeg hurtigt komme ind i den tankegang, som Mads præsenterede for mig.
Derefter snakkede vi en del om afslapning og vejrtrækning, og her viste det sig, at jeg allerede gjorde en del ubevidst.
F.eks. indså jeg, at min krop allerede automatisk kontrollerede min vejrtrækning ved smerter.
Når jeg sidder på kontoret ved min pc, og mine smerter stikker sit grimme ansigt frem, så sætter jeg mig tilbage i stolen, lukker min øjne og forsøger at kontrollere min vejrtrækning. Når der er ro på vejrtrækning, oplever jeg ofte, at smerterne aftager.
Og er jeg ude på en af mine skønne gåture, og smerterne bliver provokeret, så stopper jeg op, lukker mine øjne og forsøger at finde ro ved at gå ind i mig selv og trække vejret langsomt, inden jeg kan gå videre.
Forskellen var nu, at jeg havde en forståelse for hvorfor og betydningen af det.
Derudover talte vi om mindfulness, og hvor vigtig det er at bruge. Forskning viser, at det gør en kæmpe forskel for smertehåndtering.
Men her er jeg så heldig at kende en ekstrem sej kvinde, der forsker i dette. Karina har vundet en international pris for sit forskningsarbejde, og hun har talt på verdenskongressen for endometriose om netop dette, da Danmark er et foregangsland på dette område. Hvis jeg lyder stolt over at kende Karina, så er det fordi jeg er det 😉
Nå men tilbage på sporet! Jeg bruger allerede mindfulness, når jeg har smerter eller svært ved at finde hvile, så det sprang vi let hen over.
Tens
Jeg havde hørt om Tens før, men jeg havde ikke brugt det, da jeg ikke helt forstod, hvad den kunne gøre for mig.
Så jeg kørte til Århus og blev præsenteret for det mystiske apparat.
Jeg var solgt fra starten! Jeg prøvede først med elektroderne på min mave i området omkring navlen, og jeg oplevede en lettelse uden lige. Smerterne lettede, det gjorde mig i godt humør, og derved fik jeg mere overskud.
Det var fantastisk!
Tens dæmper smerteimpulser i nervesystemet ved at sende elektriske impulser gennem huden og ind mod nervebanerne.
Dvs. den camouflerer dine smerter, de forsvinder ikke! Når man slukker for Tens, vender smerterne tilbage.
Jeg bruger den forebyggende, hvis jeg f.eks. skal på arbejde en dårlig dag, eller hvis jeg har en dag med mange møder.
Hvis jeg skal gå en længere tur, eller hvis jeg skal ud og være social.
Derudover hjælper den mig med at sove, hvis jeg har meget uro i kroppen.
En eftermiddag var jeg enormt træt efter en lang gåtur, så jeg lagde mig til at sove. Jeg havde fortsat min Tens på, og da jeg vågnede to timer senere, var jeg helt forvirret, fordi jeg havde sovet så tungt, at min mand ikke kunne vække mig.
Udover at den havde fjernet camoufleret mine smerter, så havde den også givet mig en god dyb ro.
Jeg bruger også Tens ved hovedpine og nakkespændinger, selv min familie er blevet glad for at bruge den 🙂
Aktivitetsregulering
Her kom Mads virkelig på arbejde! For der var noget at arbejde med, da jeg havde aldrig haft noget i mine tanker, der bare lignede aktivitetsregulering en smule.
Min mantra var i mange år “Jeg skal bare lige…” 😆
Jeg skulle nu lære at finde en balance mellem hvile og aktivitet, sørge for at jeg ikke brugte alt min energi hele tiden. Som min chef siger, så behøvede jeg ikke knokle til grænsen og lidt over hver gang.
Så skulle jeg lære at undgå overaktivitet ved at fordele mine aktiviteter og prioritere mine opgaver.
Måske endda give nogle opgaver videre.
Jeg skulle lære at bruge min energi og overskud på ting som virkelig betyder noget.
Og jeg skulle huske, at lidt er bedre end ingenting.
Pacing
Jeg kendte pacing fra motionens verden. F.eks. ved løb, hvor en løber havde en pacer med, der løb ved siden af for at holde tempoet oppe. Eller en pacingcar der bremsede og samlede deltagerne i et racerløb.
Her handlede det om at finde et passende grundtempo og derefter en passende stigning.
Jeg skulle vælge en aktivitet, som jeg ønskede at stige i aktivitet. Først skulle jeg finde et grundtempo, f.eks. sidde ved min pc i 15 min efter arbejde uden smerter, herefter måtte jeg stige 10% hver 2-3 uge.
Det var her min tålmodighed blev udfordret mest, fordi jeg skulle hele tiden “bare lige” gøre et eller andet færdig.
Uanset om det var at sidde ved min kære pc eller vaske vinduerne.
Jeg valgte også at arbejde på mine gåture og her lykkedes det mig at opnå en stor succes.
Fra at kunne gå 1 km kan jeg nu tilbagelægge knap 5 km uden smerter. Jeg bliver virkelig træt og føler udmattelse, men jeg får ingen smerter. Og det er en kæmpe succes!
Endnu en gang klogere på alt det aktivitetsregulering indeholder.
Status
I dag har jeg lært at inkludere alt det, som Mads har lært mig, i min hverdag. Aktivitetsregulering er blevet en vigtig del af mit liv.
Ind i mellem overdriver jeg, og så har jeg materialet som han sendte til mig, som jeg lige tager et ekstra kig på.
Min tanke er, at lave en tavle i mit køkken med nogle simple huskeregler.
Når de er lavet, skal jeg nok dele dem med dig.
Men jeg tænker meget over, hvordan jeg prioriterer min opgaver og aktiviteter. F.eks. sørger jeg for kun at have to aktiviteter om dagen. Skal jeg i haven er det i kortere tid, så er der nemlig også plads til en gåtur.
Skal jeg i byen med venner eller familie, så sørger jeg for at resten af dagen er fredet.
Jeg sender ofte en kærlig tanke til hele det tværfaglige team, som har rykket meget på en overaktiv Duracell kanin fra Aalborg.
Hvis du vil læse mere om aktivitetsregulering, og om det kan gøre noget for dig
