Dagen er endelig kommet, men er mine forberedelser på plads? Men den sværeste opgave at pakke let pga. alle mine kroniker-accessories
Forfatter: Bettina
Jeg er 48 år og indehaver af flere kroniske sygdomme.
Men det er ikke mine diagnoser der definerer mig, jeg er meget mere end det.
Formålet med denne blog er at dele mine tanker og erfaringer, for jeg lever et godt liv med mine diagnoser.
De er blevet mine følgesvende på min rejse, og du er inviteret med på rejsen i selskab med en optimistisk kroniker.
Når man vælger til
Tidligere oplevede jeg ofte, at jeg valgte noget fra på forhånd, fordi jeg blev overmandet af katastrofetanker.
Hvad nu hvis jeg fik blev dårlig, fik smerter, blev træt, hvad nu hvis….
Jeg valgte nogle gange ting fra og sad i stedet hjemme ked af det, trist og fuld af en følelse af uretfærdighed over alt det jeg ikke kunne.
Derfor vælger jeg ofte til i stedet for, da jeg følte, at jeg gik glip af alt det sjove.
Når det negative fylder
I lang tid lod jeg det negative fylde, jeg var i krig med min krop. Den alien der havde overtaget mit underliv, var min største modstander
Det er sjovere at være positiv
Jeg sørger for hver eneste dag at gøre noget godt for mig selv, OG det er virkelig vigtigt for mig at grine dagligt
Vi har lyst
Jeg tøvede ikke et sekund, da jeg blev inviteret til at deltage i programmet “Vi har lyst” på Radio4. Vi skulle snakke om livet med endometriose, hverdagen med smerter og livet i et parforhold
Undskyld, vil solsikkesnoren hjælpe mig?
Jeg beder sjældent om hjælp, jeg er faktisk virkelig dårlig til det.
Og når jeg så beder om hjælp, så får jeg den altid, hvis det er muligt.
Men hvorfor skal det være så svært at bede om hjælp?
Er du så rask nu?
Når man er syg, bliver man rask igen. Når man er kronisk syg, så er det en anden historie. Jeg er ofte blevet spurgt, “er du så rask nu?”
Hvad betyder en diagnose?
Hvad betyder en diagnose, og hvorfor er den så vigtig?
Den dag jeg fik fleksjob
Var jeg klar til at blive fleksjobber? Ville det overhovedet passe til mig? En arbejdsnarkoman
Tålmodighed på prøve
Hvem var jeg før? Det er ikke altid, at jeg kan huske det… Og det er kun halvandet år siden.
Men jeg husker det som om, at jeg knoklede for enhver pris, og jeg satte altid mig selv sidst.