Normalt ser jeg ikke begrænsninger, jeg ser som regel muligheder.
Men tingenes tilstand udfordrer denne tankegang for tiden.
Som nyopereret er der nogle bevægelser, som jeg ikke må foretage. Og hvordan kan det være, at når der er noget, som vi ikke må, så er det ofte det, som vi har mest lyst til?
Ligesom kage. Hvis jeg siger til dig, at du ikke må spise kage, så begynder du at fantasere om alle de lækre kager, du kender og elsker.
Først ser jeg på mine begrænsninger
Godt, for at justere lidt på min negative tilgang til de begrænsninger, sygehuset har givet mig, må jeg først anerkende dem
Jeg må ikke vride i overkroppen.
Er du klar over, hvor mange gange i løbet af en dag, at du ubevidst vrider i overkroppen?
Der sidder en usynlig alarm i mig, der går i gang, hver gang jeg vil lave et vrid.
„Stop! En bevægelse mere og du risikerer elektroderne flytter sig!‟
Jeg når at stoppe op, og vender mig i en lille tøffende bevægelse der holder mave og fødder i samme retning.
Jeg skal have noget i midterste skuffe i køkkenet, og jeg påbegynder en let foroverbøjning, da kroppens alarm går i gang igen. „Stop! Hvor mange gange skal jeg sige det? Og du kan godt droppe tanken om at nå det på øverste hylde….!‟
Indtil nu har jeg ikke ubevidst lavet en handling, der strider imod de formaninger, jeg har fået på sygehuset.
Det ligger i baghovedet, så jeg ikke ødelægger resultatet fra en vellykket operation.
Den naturlige længsel
Og så er der den naturlige længsel, den der svarer til kagen, som du ikke må spise.
Jeg synes selv, at jeg mestrer udskudt behovstilfredsstillelse. Du ved, den der venter på noget godt og alt det der.
Min tålmodighed er noget, som jeg er stolt af. Jeg er selvfølgelig ikke perfekt, langt fra.
Så ind i mellem når bægeret er fyldt, så forsvinder det som dug for solen.
Det resulterer ofte i impulsiv shopping. Det værste tilfælde var den jul, hvor jeg endte med 4 jule-kjoler, 3 jule-t-shirts, 1 par jule-leggins og en håndfuld glimtende julestrømer. Ikke mit smukkeste shopping-øjeblik, men jeg nyder mit juletøj hvert år i december til andres fornøjelse.
Men tilbage på sporet. Min krop skriger efter nogle bevægelser og stillinger, som jeg plejer at slappe af i.
Eksempelvis så plejer jeg at falde i søvn på maven. Jeg sidder ofte i skrædderstilling og ser tv. „Den lille havfrue‟ er en virkelig god strikke-stilling. Og mange flere eksempler hvor jeg slår knuder på min krop.
Trangen til at lægge det ben over kors på det andet kan føles så længelsfuldt, at min krop sender signaler til hjernen om, at andre stillinger gør ondt. Men det gør det jo ikke.
Min krop længes bare efter stillinger, som plejer at være afslappende for mig, men nu kræver det nye vaner.
Fakta om vanebrydning
At bryde vaner – hvorfor er det så svært?
Vores hjerne er designet til at spare energi ved at automatisere adfærd gennem vaner.
Når vi gør noget gentagne gange, skaber hjernen stærke neurale forbindelser, som gør, at vanen føles naturlig og automatisk.
Når vi forsøger at bryde en vane, skal vi skabe nye forbindelser, hvilket kræver både mental og fysisk energi.
En vigtig del af at bryde vaner er at erstatte en dårlig vane med noget positivt, der giver os en tilsvarende belønning.
Hvis vi ikke aktivt finder en ny vane at indføre, vil vi ofte falde tilbage i de gamle mønstre, fordi hjernen søger komfort i det kendte.
Når vaner skal brydes
Jeg gik ved en coach engang, som skulle lære mig kunsten at bryde vaner.
Dengang var årsagen, at jeg ikke kunne knække koden til et vægttab, trods mange års mange forskellige forsøg.
Min coach lærte mig, hvordan jeg fandt ind til roden. Først identificerede vi den dårlige vane.
I dette tilfælde var det, at jeg ubevidst småspiste under madlavning. Jeg skulle føre en dagbog, hvor jeg noterede, hver gang noget som helst rørte mine læber.
Dette gjorde mig bevidst om den dårlige handling.
Derefter skulle jeg finde frem til årsagen til, at jeg ønskede at bryde den dårlige vane. Den var meget sværere, og den krævede at jeg gik meget dybt ind i mig selv.
Dengang fandt jeg frem til, at årsagen til at jeg ønskede at tabe mig var, at jeg ønskede at være i min søns liv i mange mange mange år endnu. Se ham vokse op til at blive en mand med familie.
Dette gav mig viljen til at bryde den dårlige vane.
Næste skridt var at erstatte den dårlige vane med noget positivt.
En positiv handling er påkrævet
Jeg skulle nu finde frem til det, som gjorde mig glad og lykkelig i nuet.
Hvad kunne bringe glæde og fornøjelse ind i mit liv, så jeg ikke fokuserede på det negative.
I stedet for at fokusere på det jeg ikke måtte, eller slå mig selv i hovedet når jeg snublede, så fandt jeg positive erstatninger. Og jeg fandt det dagligt.
Jeg var udmærket klar over, at jeg ikke kunne tabe mig og komme i mål hurtigt og på kort tid, så jeg oprettede delmål med tilhørende belønninger.
Men jeg havde også brug for opmuntring og belønning i dagligdagen. Og det kunne jeg sagtens give mig selv!
Så jeg roste mig selv til skyerne for alt muligt, jeg fejrede alle små sejre, og jeg glædede mig over de mindste ting.
Nu er jeg godt klar over, at jeg risikerer at lyde lalleglad og useriøs. Men det virker rent faktisk.
Når jeg gik forbi et spejl, så smilede jeg til mig selv. Nogle gange så fik hende i spejlet også et lille fræk blink.
Løste jeg en svær opgave på jobbet, så var der ingen grænser for den lovprisning, som jeg udbrød i mine tanker. Ind i mellem er der også kommet et lille udbrud til mine kollegers til tider ret store fornøjelse.
Det korte af det lange er, at jeg i takt med, at jeg fik udryddet en dårlig vane, fik jeg også mit eget selvværd øget.
Og de handlinger gør jeg stadig den dag i dag. Det er blevet mine nye gode vaner.
Hvad har det så med sagen at gøre?
Jeg ved godt, at når jeg skriver, så har mine tanker en tendens til at flyve i forskellige retninger. Det er fuldstændig som at føre en samtale med mig. Men det har faktisk noget med sagen at gøre.
Der er de her forskellige fysiske begrænsninger i fire uger, som er påkrævet for, at min krop kan hele optimalt.
Så i løbet af disse fire uger har jeg nogle vaner der skal brydes.
I stedet for at slå mig selv i hovedet over, at der er ting, som jeg må undvære eller undgå. Så har jeg i stedet valgt at rose mig selv, for de valg jeg i stedet har taget.
Jeg kan ikke tømme og fylde min opvaskemaskine, men i stedet kan jeg lytte til en lydbog eller synge med på god musik, mens jeg klarer opvasken i håndvasken.
Jeg kan ikke ikke lave de store kulinariske oplevelser i køkkenet, som jeg ofte nyder at kaste mig ud i. Men i stedet er der vanvittig mange sjove ting, jeg kan eksperimentere med at lave i min airfryer.
Og i stedet for at have dårlig samvittighed over, at jeg er nødt til at bede andre om hjælp til almindelig husholdningsopgaver, så nyder jeg selskabet. Jeg føler glæde over, at andre vil hjælpe mig og vende verdenssituationen samtidig.
Tålmodighed og positivitet går hånd i hånd
Det er nemt at føle sig fanget og frustreret, når tingene ændrer sig.
Men med tålmodighed og vilje kan vi vælge at se begrænsningerne, som en mulighed for at udvikle nye og bedre vaner.
Jeg har besluttet mig for at vende de fysiske udfordringer til en chance for at skabe nye gode vaner
Det kræver tålmodighed og en positiv indstilling, men jeg ved, at det vil styrke mig. Så i stedet for at lade begrænsningerne dominere mit liv, vælger jeg at finde små glæder og nye løsninger i hverdagen.
Når alt kommer til alt, er det jo bare fire uger.
Hvis min tålmodighed holder længere end min trang til at lave yoga i næsten umulige stillinger, kan jeg jo altid søge Guinness Rekordbog for mest standhaftige „ikke-vride-kroppen‟-bedrift!
