Du kan lytte til “Historien om den lille frø” her
Kender du historien om den lille frø? Det er desværre ikke en sød historie, men den er vigtig.
Forestil dig en frø i en gryde med koldt vand. Når vandet langsomt varmes op, tilpasser frøen sig gradvist til temperaturændringen. Den fortsætter med at justere sin kropstemperatur, selvom vandet bliver varmere og varmere.
Til sidst, når vandet når kogepunktet, har frøen ingen energi tilbage til at hoppe ud, og den ender med at blive kogt levende.
Denne metafor, kendt som den kogende frø syndrom, illustrerer farerne ved langsom tilpasning til skadelige situationer. Ligesom frøen, der ikke indser faren før det er for sent, kan mennesker også tilpasse sig negative forhold og situationer, indtil de når et punkt, hvor det er svært at komme væk.
Vi tolererer måske giftige forhold, stressende arbejdsmiljøer eller kroniske smerter uden at tage nødvendige skridt for at beskytte os selv, fordi forandringerne sker gradvist.
Pointen med denne metafor er at minde os om vigtigheden af at være opmærksomme på vores omgivelser og vores grænser.
Vi skal lære at genkende, hvornår vi skal handle og hoppe væk fra skadelige situationer, før det er for sent. Ved at være bevidste om vores velvære og tage beslutninger i tide kan vi undgå at ende som den kogende frø.
Livet med smerter
Nu tænker du måske, hvad har en frø at gøre med kroniske smerter?
Jo, ser du, når vi lever med kroniske sygdomme som endometriose, sker der ofte det samme. Smerterne begynder måske som små smerter, som vi langsomt vænner os til. De bliver en del af vores hverdag, og vi tilpasser os, ligesom frøen i det varmere vand.
Men så stiger smerten langsomt. Vi accepterer de nye niveauer af gener som “det nye normale”. Vi skubber det væk og siger til os selv, at det nok går over, eller at vi bare må lære at leve med det.
Før vi ved af det, er smerterne så stærke, at de påvirker vores evne til at klare almindelige hverdagsopgaver. Men ligesom frøen er det først dér, vi indser, at vi er i problemer.
Desværre betyder det ofte, at vi først opsøger læge, når vi ikke længere kan ignorere smerten. På det tidspunkt er vi måske allerede meget påvirkede af situationen.
Så, hvad kan vi lære af den kogende frø? At vi skal lytte til vores krop og tage action før tingene bliver uudholdelige. Det er okay at søge hjælp tidligt, inden smerterne bliver så stærke, at de styrer vores liv.
Jeg led ikke i stilhed
Da jeg tilbage i november 2020 fik den nye type smerter, ventede jeg et par måneder og så tiden an.
Når jeg fik skiftet spiral hvert tredje år, var det svært at huske fra gang til gang, hvordan det føltes bagefter.
Men jeg kunne og ville ikke vænne mig til det, derfor opsøgte jeg læge. Det fortsatte i 3,5 år, før der endelig var en læge, som virkelig lyttede til mig. Jeg har ikke tal på, hvor mange læger og specialister der så mig i den periode, og alle fik de den samme historie.
Alligevel fangede jeg ofte mig selv i at acceptere nogle af de nye tilstande.
“Nååå, jamen det er bare den migræneagtige hovedpine, som jeg har fået hver måned i mange år i forbindelse med min cyklus.”
Og nu er vi er ved den migræneagtige hovedpine, den har jeg endnu ikke fået gjort noget ved.
Fordi der er så meget andet ved mit helbred, som er vigtigere for mig at fokusere på. Det må blive et fremtidig projekt.
Gennem mit mangeårige arbejde i Endometriose Fællesskabet lærte jeg, hvad der er normalt, og hvad man ikke skal acceptere.
Derfor valgte jeg at hoppe ud af vandet tidligt, fordi jeg vidste, at det ikke var normalt.
Jeg ønskede ikke at blive kogt levende.
Der var engang…
Men går vi mange år tilbage i tiden, til mine sene teenageår, dengang vidste jeg ikke, hvad der var normalt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle reagere på.
Jeg husker, hvordan menstruationssmerterne langsomt begyndte at tage til. Hver måned blev smerten lidt værre, men jeg troede bare, jeg var pylret og havde en lav smertetærskel.
Alle piger har jo ondt under menstruation, ikke? Så jeg vænnede mig til det og tænkte, at jeg bare måtte tage mig sammen.
Desværre skulle det vise sig, at det ikke var helt så simpelt. Årene gik, og smerterne blev en konstant del af min hverdag. Jeg ignorerede dem og lod som ingenting.
Det var først, da smerten blev så kraftig, at jeg ikke længere kunne udføre almindelige hverdagsopgaver, at jeg søgte lægehjælp. På det tidspunkt havde endometriose allerede udviklet sig kraftigt og overtaget mit underliv.
Denne forsinkelse i at få den rette diagnose og behandling kostede mig dyrt. Jeg mistede drømmen om at få flere børn, og min karriere blev sat på standby på grund af de konstante smerter.
Havde jeg bare vidst, hvad jeg ved nu, ville jeg have søgt hjælp langt tidligere. Jeg ville have forstået, at de smerter, jeg oplevede, ikke var normale, og at det var okay at reagere og tage dem alvorligt.
En vigtig lektie
Så her er min opfordring til dig: Lyt til din krop. Hvis noget føles forkert, så søg hjælp.
Du kender din krop bedst, og du fortjener at have det godt. Lad ikke frygten for at være pylret holde dig tilbage. Der er hjælp at få, og jo tidligere du reagerer, desto bedre kan du tage kontrol over dit helbred.
Husk, du er ikke alene, og det er aldrig for sent at tage action for dit eget velvære.
Lad os huske, at vi ikke behøver at være helte, der tåler alt – nogle gange er det mest heltemodige, vi kan gøre, at sige fra og søge hjælp.
Hvis dine smerter ikke forsvinder ved hvile eller et par panodiler, og de forhindrer dig i at udføre de mest almindelige hverdagsopgaver, så er det på tide at opsøge læge.
