Sundhedsstyrelsen skriver, at omkring 1,3 mio. danskere lever med smerter.
Pludselig føler jeg mig mindre alene, men også mere trist over tallet.
Som en del af min patient uddannelse har jeg været på kurser i smerteforståelse.
For kan man forstå smerten, er den måske nemmere at acceptere.
Hvordan defineres smerte?
Smerte er en følelse der opstår, når en skade eller sygdom rammer kroppen.
Følelsen kan variere, da det både er nervesignaler men den også påvirkes af følelser.
F.eks. hvis man er bange eller stresset, kan det forstærke smerten.
Derfor lærer man ofte afslapningsteknikker som kroniker for at finde ro, så smerten kan dæmpes.
Hvordan måles smerter?
Man føler smerte forskelligt.
Forskning viser, at hjernen reagerer forskelligt ved kronisk og ikke-kronisk smerteramte.
Når man brænder sig, trækker man hånden til sig.
Det er afværgerefleksen.
Hos kronisk-smerteramte er smertecentrene i hjernen ændret i størrelse og hermed også smerterefleksen.
Man bliver ofte bedt om at placere smerten på en skala fra 1-10, hvor 10 er værst.
Det er ofte en måde at vurdere behandlingens effekt.
Hvordan var det før start og efter behandlingen.
Hvad er kroniske smerter?
Man opdeler smerte i akutte smerter og længerevarende smerter.
Kroniske smerter er, smerter der har varet længere end 3-6 måneder.
- Nociceptive er kronisk vævsskade. F.eks. slidgigt
- Neuropatiske er skade eller sygdom i nervevæv
- Nociplastiske er der ingen vævsskade eller smerter på nervevæv.
Nogle mener, at det er forstyrrelser i centralnervesystemet, som forstyrrer måden at regulere nervesignaler
“Alarm, skaf hjælp!”
Ved akut opståede smerter er det et faresignal til hjernen: “Alarm, skaf hjælp!”
Ved kroniske smerter bliver hjernen konstant bombarderet med faresignaler. Der er konstant nødberedskab.
I svære tilfælde at kroniske smerter er hjernen på overarbejde.
Det kan give hukommelsesproblemer, træthed, forstærke negative følelser, give søvnforstyrrelser og sænke livskvaliteten.
Ved vedvarende smerter kan man udvikle en overfølsomhed for smerter.
Dvs. at smerterne ikke altid behøver være et tegn på, at noget er galt.
Smerten er dermed ikke længere et faresignal.
Hvordan behandles smerter?
Der findes utallige metoder til at lindre smerter.
Både medicinske og ikke-medicinske.
Det vigtigste er, at hvis man har gentagne kraftige smerter, som ikke fosvinder ved 2 panodiler, bør man opsøge læge!
Blandt ikke-medicinske har jeg afprøvet fysioterapi, massage, udstrækningsøvelser, akupunktur, afspænding, yoga, tens (elektronisk stimulering), mindfulness og chiliplaster.
Der er sikkert flere jeg ikke kan huske, og der findes MANGE flere muligheder derude.
Det handler om at finde det rette, for det er meget individuelt hvad der virker.
Den medicinske behandling indeholder mange præparater, alt efter typen og styrken af smerter.
Igen her er det meget individuelt.
Skal jeg holde mig i ro?
Forskning viser, at det ikke altid er ro kroppen har brug for.
Det hjælper ikke altid på smerterne at skåne kroppen.
Man skal selvfølgelig ikke gøre noget bevidst, der aktiverer eller øger smerterne.
Og man skal altid følge behandlernes vejledning.
Men hvis man ikke er fysisk aktiv, kan det medvirke til at smerten fortsætter.
Bla. tilbyder fysioterapeuter træning som en del af deres behandling.
Der findes mange skånsomme måder at være fysisk aktiv.
Mine favoritter er gåture, yoga, svømning og cykelture på min el-cykel.
Jeg er begrænset fysisk under et kraftigt smerteanfald. De dage er jeg tilfreds med gåture ude i haven, hvor jeg får noget frisk luft og solskin (nogle gange), og så er jeg ikke langt væk hjemmefra.
Accept?
Jeg har oplevet, at når jeg forstår smerten, kan jeg nemmere acceptere den.
Når jeg accepterer smerten, kan jeg bedre leve med den.
Med accept og smertebehandling har jeg flere gode oplevelser end dårlige.
Flest gode oplevelser påvirker min mentale tilstand, og jeg føler mere glæde og overskud.
Mere glæde og overskud skaber mental ro og balance i nervesystemet.
Mental ro og balance i nervesystemet mindsker antallet af smerteanfald.
Det er den positive skrue uden ende 😀
Men det virker desværre ikke altid.
Jeg kan få en infektion i kroppen, som giver mig store gener. Min overfølsomhed for smerter, aktiverer mine kroniske smerter, der sendes flere faresignaler, jeg er måske trist og udmattet, det øger smerterne.
Det kan tage lang tid at komme oven på igen og finde ro.
Jeg forsøger at leve efter den positive cirkel.
Og en gåtur giver mig meget positivt og fysisk aktivitet.
Muchas gracias. ?Como puedo iniciar sesion?