Hvad man skal sige afhænger meget af situationen.
Lyt indlægget her…
Men de fleste kender situationen, hvor man sidder foran en ny behandler eller læge, og hvilken information skal man så dele? Hvad er relevant? Kan man give for meget eller for lidt information?
I fredags måtte jeg ringe til vagtlægen, men hvad skulle jeg sige?
Opkaldet til vagtlægen
I fredags var det anden dag i min sygemelding pga. mental overload, og jeg havde fået talt med lidt forskellige. Jeg havde bla. lykkedes at få fremrykket en tid på det lokale hospital 🎉
Hen på eftermiddagen ville jeg snuppe et hurtigt bad, og pludselig blev jeg ramt af en skarp smerte min venstre side. Da jeg en time senere fortsat ikke kunne rette mig op eller gå pga. smerter, måtte jeg bide i det sure æble og kontakte vagtlægen.
Og hvorfor er det som at bide i et surt æble? Fordi, hvad skal jeg sige?
Som indehaver af flere kroniske diagnoser, krydsende symptomer og kroniske smerter kan årsagen findes flere steder. Og det er sjældent, at vagtlægen kan hjælpe mig, selvom der er intet, de hellere vil end at hjælpe mig 💜
Lynpræsentation
Samtalen fortsatte med uddybende spørgsmål, og de ønskede at se mig hurtigt
Hej, jeg hedder…. og jeg har en forfærdelig smerte i min venstre side over lænden. Jeg kan ikke rette mig op, stå eller gå uden forfærdelige smerter i siden.
Det skal lige siges, at jeg har endometriose, neuropatiske og kroniske smerter. Derudover er jeg nødt til at RIK (bruge kateter) 1-2 gange dagligt, fordi jeg ikke kan tømme blæren helt.
Smerten er ukendt og meget voldsom.
Konsultationen ved vagtlægen
Jeg kom ind til en meget sød lyttende læge, og jeg gentog lynpræsentationen. Efter en grundig undersøgelse fandt hun frem til, at jeg havde en slem blærebetændelse.
En af udfordringerne ved at bruge engangskateter er risikoen for blærebetændelser. Og en anden udfordring er mine neuropatiske smerter. De gør, at jeg ikke altid kan mærke, når jeg får en blærebetændelse. Ofte opdager jeg det først, når det er blevet slemt.
Jeg blev sendt hjem med antibiotika, og nu er det søndag. Jeg kan endelig mærke bedring, og smerten er aftaget. Lægen mente dog, at smerten kom fra en muskel.
Når man har neuropatiske smerter, er nervesystemet forvirret og overstimuleret. Derfor kan smertesignaler stikke af i øst og vest.
Den første konsultation
Når jeg træder ind ved en behandler til første konsultation, sørger jeg for at fokusere på formålet med konsultationen. Inden konsultationen vurderer jeg, hvilke informationer skal behandleren vide.
Hvilke diagnoser er relevante? Hvilke symptomer mærker jeg, og hvad tricker dem? Er det en omfattende konsultation/undersøgelse, så skriver jeg det hele ned. Det hjælper mig med at huske det vigtigste.
Skal jeg eksempelvis til undersøgelse for underlivssmerter, er min diagnose på hæmokromatose ikke det mest relevante. Men jeg nævner det som regel, hvis jeg skal gennemgå mit generelle helbred.
Jeg har flere gange oplevet, at lægen har spurgt efter, om de måtte beholde mine noter. Derfor er jeg begyndt at gemme en kopi til mig selv.
Dagbøgerne
I tiden op til en konsultation fører jeg dagbog, så har jeg igen et svar klar til de spørgsmål, der kan dukke op.
Maddagbogen hjælper mig med at holde styr på, om der er sammenhæng mellem kost og symptomer. Derudover har jeg perioder, hvor jeg har mistet lysten til mad.
Maddagbogen kan kombineres med min toiletdagbog, da jeg har store udfordringer på det område. Ved at notere mine toiletvaner kan jeg få et indblik i, om der er et sammenhæng med kosten.
Derudover skal man som kateter-bruger holde øje med mængden af urin, der efterlades i blæren ved et normalt toiletbesøg.
Og så er der smerte/symptomdagbogen. Den er prikken over i’et, da jeg altid bliver spurgt til dette.
Hvornår har jeg senest haft blødning og hvor meget? Hvornår har jeg senest haft kraftige smerter og styrken fra 1-10 (NRS skalaen). Og alle de andre symptomer der kan opstå.
For lidt eller for meget
Det kan være en udfordring at finde den rette balance mellem at dele for meget eller for lidt information.
Nogle gange kan det virke overvældende, og det kan overskygge nogle vigtige informationer.
Men det er vigtigt at dele al relevant information. Jeg har været ude for, at noget jeg ikke fandt relevant, viste sig at være vigtig information. Specielt når diagnoser og symptomer krydser hinanden.
Ved at forberede mig forud med noter og dagbøger tager jeg ansvar og ejerskab.
Og det øger chancen for en effektiv og vellykket konsultation.
Vi er alle unikke, og vores behov er forskellige. Derfor er det også vores ansvar at sikre brugbar information, så vi kan få den bedste hjælp.
