Hvor sidder smerten?

“Hvor sidder smerten?” – Hvor ofte har jeg ikke fået det spørgsmål`?

Og det kan faktisk til tider være et kompliceret spørgsmål at besvare.
Fordi selv om at jeg har et “skadet” område i kroppen, så kan smerterne flytte sig.

Samtidig er der lægen, som kigger tvivlende på mig og forklarer, at alle undersøgelser viser, at der ikke er noget galt i den del af kroppen, hvor smerten sidder.

Men jeg kan jo mærke smerten!

Overstimuleret nervesystem

Lad os starte med lidt fakta.

Har man uforklarlige smerter, så kan det skyldes at nervesystemet udvikler en overfølsomhed for smerter.
Nervesystemet begynder at sende signaler til hjernen, fra steder der ikke er skadet eller ramt af sygdom.

Den del af nervesystemet, der sender signaler til hjernen om smerter er overaktiv og forstyrret, derfor bliver den ved med at sende smertesignaler uden grund.

Hjernen bliver fuldstændig overstimuleret af alle de advarsler om farer, at den kommer i et konstant beredskab.

Hjernen modtager omkring 11 mio input i sekundet. Men størstedelen modtages ubevidst.
Er man særligt sensitiv eller har eksempelvis et overaktivt nervesystem, så kan hjernen forsøge at bearbejde flere af disse signaler.

Hjernen bliver dermed overstimuleret, og det kan have både fysiske og psykiske konsekvenser.  

Når smerterne flyver rundt

Lidt om mine personlige oplevelser.

Jeg kan bedst beskrive det som, at nervesystemet bliver overstimuleret og ikke kan finde ud af, hvor smertesignalerne kommer fra. Det kan starte et sted og fortsætte et andet.

Jeg vågner om morgenen, og jeg har måske smerter lige under min navle. Det er her, at jeg ofte oplever endometriose smerter, og det er et af de områder, hvor nerverne er blevet beskadiget.

I løbet af kort tid mærker jeg jag i min højre balde, pludselig stråler smerterne ned i låret, og inden jeg ved af det, er min højre storetå ved at revne af smerter.

Jeg kan få en uforklarlig smerte i min arm, trods det at jeg ikke har foretaget mig noget, det burde være årsag til smerten.
Og i skrivende stund veksler smerterne ved halebenet, min venstre fod og mit højre lår med ca. 5. min mellemrum.

Det kan være en dybt frustrerende oplevelse, fordi hvor stammer smerterne reelt fra?
Hvad nu hvis der rent faktisk er noget galt, de steder der gør ondt?

De mange besøg ved lægen

Det var en dag for ganske nylig. Efter andet besøg ved lægen med en urinprøve, som viste sig igen igen at være negativ, strømmede katastrofetankerne ind over mig. Hvad pokker var der galt med mig? Var det underlivsbetændelse?

Jeg kunne have indset det lidt før 🤦‍♀️ Men hjernen bliver rodet, og det bliver svært at tænke logisk, når man oplever det.
Men det gik op for mig, da jeg vendte mig om på maven den nat, og pludselig fik jeg smerter alle mulige steder i kroppen. Selv min ene storetå 🤯

Nerverne skød advarsler om bål og brand rundt i kroppen, mens jeg forsøgte at slappe. Jeg hørte mindfulness, gik ture i stuen, drak pebermyntete, så serier – intet hjalp, jeg kunne ikke slappe af!

Den næste morgen skar jeg en grovbolle over, kiggede lidt længere tid end nødvendigt på den, og placerede så de to halve meget omhyggeligt i opvaskemaskinen… jeg studerede det lidt, mens der ikke foregik nogen tankevirksomhed. Så gik det op for mig, hvad der var galt! Og jeg fik dem flyttet til min airfry for opvarmning 🤦‍♀️

Da der blev åben for telefonkonsultation ved min læge, ringede jeg og bad om hjælp til at få kontrol over nervesystemet.
Der blev lagt en plan om øgning af dosis medicin, og allerede tre dage senere begyndte jeg at føle mig som mig selv igen.

Er mit nervesystem overstimuleret?

Overstimulation er en biologisk og psykologisk reaktion på indtryk.
Til at starte med kan det være en positiv oplevelse, at nervesystemet kommer op i omdrejninger.
Men når det så når en vis grænse bliver det ubehageligt.

• pulsen stiger
• hjerterytmen bliver urolig
• vejtrækningen er mere overfladisk
• tænkningen er mindre klar
• dit fokus er mindre skarpt
• du har flere negative følelser
• din præstationsevne er udfordret.

Det afhænger meget af situationen, hvor overvældende det føles, og hvordan man bearbejder det.
Kan man falde til ro igen kort tid efter overstimuleringen, er der ingen bekymring.

Men hvis tilstanden forsætter, og man ikke kan finde den indre ro efter en overstimulering, så er det tegn på en stresset hjerne og krop.

Det er meget vigtigt at finde frem til det, som kan give en ro, når nervesystemet og hjernen bliver overstimuleret.
Og den del er meget individuel.

Undgå overstimulering

Vi oplever det alle ind i mellem. Jeg er velmedicineret, men alligevel mærker jeg fortsat et overaktivt nervesystem.
Og jeg kan tydeligt genkende tegn fra perioder, hvor jeg har følt mig lidt stresset.

Noget som kan hjælpe med at undgå overstimulering kan være eksempelvis forberedelse.
Har jeg dårlige dage, så har jeg sørget for nem mad i køkkenet. Og en frysepizza eller koldskål tæller også som mad ind i mellem. På den måde stresser jeg ikke over dagligdagsopgaver.

Jeg har lært at foretage åndedrætsøvelser, når jeg kan mærke, at stressen stiger i kroppen.
Og de virker også, når jeg kan mærke, at nervesystemet begynder at skabe sig.
Samtidig med åndedrætsøvelserne forsøger jeg at tømme hjernen for de negative tanker og fokusere på noget positivt.
Ind i mellem er det tidens favoritsang.

Sidst men ikke mindst så hjælper positiv tankegang mig med at få kontrol over kroppen og hjernen ved overstimulering.
Jeg går uden om selvkritik og accepterer mig selv. F.eks. så giver jeg mig selv et kompliment i spejlet hver morgen.

I morges mødte der mig et syn i spejlet, som var meget lidt kønt. Så dagens kompliment blev, at håret ikke behøvede meget arbejde for at se skødesløst rodet ud.

Ved at fokusere på det positive er det nemmere for mig at falde til ro, når der opstår en overstimulering.

Du kan læse mere om mig og min tilgang til et positivt liv i et tidligere indlæg fra maj 2022