Du kan også lytte til “I krig med mig selv” her….
Jeg har været i krig med mig selv i flere omgange. Jeg og mig selv har taget mange kampe i ringen.
Det er en underlig følelse at være sin egen værste fjende. Nogle dage er det som om, jeg kæmper mod en usynlig modstander, der kender alle mine svagheder. Det kan føles som om, at kroppen og sindet er på konstant kollisionskurs.
Men selvom det er svært, har jeg lært meget om mig selv i denne krig. Jeg har opdaget min styrke, min udholdenhed, og evnen til at finde lyspunkter selv på de mørkeste dage.
Den daglige udfordring
Kroniske smerter er som en irriterende nabo, der aldrig går hjem. De er der hver dag, hele tiden. Og de minder dig konstant om, at noget ikke er helt, som det skal være.
Når jeg vågner om morgenen, aner jeg aldrig, hvordan dagen bliver. Bliver det en okay dag, eller en dag hvor smerterne er så slemme, at jeg ikke kan stå ud af sengen?
Nogle dage er det bare et spørgsmål om at komme igennem dagen på den bedst mulige måde, mens andre dage byder på små sejre, som når jeg formår at gå en tur eller udføre de mindste dagligdagsopgaver, uden at jeg bliver ramt af smerter.
Men hey, vi er mere end vores smerter. Vi er stærke, seje og kæmper en kamp, mange ikke forstår.
Når smerten er værst, prøver jeg at minde mig selv om, at jeg har klaret det indtil nu. Og det kan også noget!
Det er vigtigt at anerkende de små sejre og huske på, at vi er modigere og stærkere, end vi selv tror. Hver udfordring som vi klarer, det er en sejr, og det skal vi huske at fejre.
En sorg der stikker dybt
Barnløshed føles som en stor, fed mavepuster fra ens egen krop. For mange er det en kæmpe drøm at få børn, og når kroppen ikke vil samarbejde, gør det ondt langt ind i sjælen.
Jeg har grædt mine tårer over det, og sorgen kan føles uendelig. Også selvom at jeg har fået mit eget lille mirakel for 19 år siden, var drømmen at få en børneflok på 3 styk.
Det er som en evig påmindelse om noget, man længes efter, men som virker uden for rækkevidde. Hver gang jeg ser en gravid kvinde eller en børnefamilie, stikker det stadig lidt i hjertet.
Men det er okay at være ked af det. At føle sorgen og lade den være der. Men det er også vigtigt at finde nye drømme og glæder.
Livet er fyldt med uventede glæder, hvis man giver sig selv lov til at se dem. Venner, kæledyr, hobbyer, karriere – alt det der kan bringe lidt lys i mørket.
Jeg har lært at værdsætte de ting, jeg har, og at finde glæde i dem. Livet er jo fyldt med muligheder, og nogle gange skal man bare åbne øjnene lidt for at se dem.
En usynlig plage
Lichen sclerosus er en hudsygdom, som mange ikke kender. Det er en stille lidelse, der kan gøre livet mega besværligt.
Kløe, smerte og ændringer i huden kan være pinlige og svære at snakke om. Det er en af de ting, man helst vil holde for sig selv, men det er vigtigt at finde nogen at tale med.
Nogle gange føles det som om, man bærer en hemmelig byrde, som ingen andre kan se. Men det at åbne op og dele sin historie kan være en stor lettelse.
At dele sine lidelser kan være virkelig befriende. At finde et fællesskab, om det så er online eller i virkeligheden, kan give en følelse af, at man ikke er alene.
Og husk, du er ikke din sygdom. Du er meget mere end det. Det er vigtigt at finde støtte og opbakning, og at give sig selv lov til at føle og reagere på det, man går igennem.
Vi er stærkere, når vi står sammen, og at dele sin historie kan være det første skridt mod heling. Jeg er overrasket over, hvor mange jeg kender, der er berørt af sygdommen.
Når kroppen modarbejder
Endometriose er som en usynlig fjende, der angriber indefra. Smerten kan være ulidelig. Og den konstante følelse af, at kroppen modarbejder én, kan være mentalt drænende.
Der er dage, hvor jeg føler, at min krop er min fjende. Det er som en konstant kamp, hvor man aldrig får en pause. Men det er vigtigt at ændre dette syn. I stedet for at se kroppen som en fjende, prøver jeg at se den som en del af mig, der også lider.
Jeg prøver at være kærlig og omsorgsfuld over for mig selv, som jeg ville være det over for en bedste ven, der var syg. Det betyder at lytte til kroppen, give den den hvile, den har brug for, og være tålmodig med mig selv på de dårlige dage.
Vi har kun én krop, og det er vigtigt at behandle den med den respekt og omsorg, som den fortjener. Det kan være svært, men hver lille handling af selvkærlighed gør en forskel.
Tal pænt til dig selv!
En af de største udfordringer ved at leve med kroniske lidelser er måden, som vi taler til os selv på. Det er nemt at falde i fælden med negative tanker og selvhad.
Men vi skal huske, at vores kroppe gør deres bedste under svære omstændigheder. Det er vigtigt at minde sig selv om, at man gør det bedste, som man kan, og at det er godt nok.
Prøv at tale til dig selv, som du ville tale til din bedste ven. Vær kærlig, tålmodig og forstående. Det kan gøre en kæmpe forskel.
Små skridt som at give dig selv ros for de selv mindste sejre, kan langsomt ændre din indre dialog til noget mere positivt. Du er jo pisse sej! Og det er vigtigt at huske på.
Hver dag er en ny mulighed for at være god mod dig selv og ændre din indre samtale til noget mere kærligt og opmuntrende.
Den vigtige selvomsorg
Selvomsorg er ikke en luksus, men en nødvendighed. Det er faktisk livsvigtigt! Det handler om at tage tid til sig selv og gøre de ting, der får én til at føle sig godt tilpas.
Det kan være alt fra et varmt bad til at læse en god bog eller gå en tur i naturen. Selv små ting kan have en stor indvirkning på, hvordan man har det.
Selvomsorg er også at sige nej, når noget føles for meget, og at give sig selv lov til at hvile, når det er nødvendigt. Det er at anerkende, at man gør sit bedste, og det er godt nok.
At tage sig tid til at pleje sig selv og lytte til sin krops behov er en vigtig del af livet. Vi skal huske, at vi fortjener at blive behandlet med den samme omsorg og kærlighed, som vi giver til andre.
Optimistisk kroniker trods alt
At leve med kroniske smerter og sygdomme betyder ikke, at man skal opgive glæden i livet. Det kræver bare lidt mere indsats at finde den. Det handler om at finde de små ting, der bringer glæde, og holde fast i dem.
Jeg har lært at sætte pris på de små ting. En gåtur i naturen, en god bog, et grin med en ven. Disse små ting kan gøre en stor forskel, og de er værd at holde fast i.
Livet er fyldt med op- og nedture, men det er de små lysglimt, der gør det hele værd. Det er vigtigt at finde de ting, der gør dig glad og prioritere dem, selv når det er svært.
Vi fortjener alle at finde glæde og lykke, selv midt i de sværeste tider. At være en optimistisk kroniker betyder at finde lyset i mørket og at fejre hver lille sejr, uanset hvor lille den kan være.
Mig og min krop
At være i krig med sig selv og sit underliv er en til tider hård krig. Men det er en krig, der kan vindes ved at være kærlig mod sig selv og sin krop.
Ved at tale pænt til sig selv og give selvomsorg kan vi finde styrke og glæde, selv i de sværeste tider.
Lad os behandle os selv med den kærlighed og respekt, som vi fortjener. Vi er stærkere, end vi tror, og hver dag er en ny mulighed for at være gode ved os selv.
Lad os fejre de små sejre og huske, at vi er mere end vores sygdomme og udfordringer.
Vi er stærke, smukke og unikke!
