“Livet handler ikke om at vente på, at stormen passerer. Det handler om at lære at danse i regnen.” – Vivian Greene
Jeg har været stille på bloggen i et stykke tid. Det var ikke planlagt, men nogle gange må man vælge, hvad der kræver mest opmærksomhed. De seneste uger har været fyldt med både store og små begivenheder.
Jeg har været i gang med medicinske forandringer, og det har taget en del af min energi. Men det er ikke hele historien. Der har også været noget andet, som har fyldt i mit liv. Onsdag den 12. februar fyldte jeg 50 år!
Det var en stor dag, og jeg valgte at fejre den med dem, jeg holder af. Når man når en milepæl som denne, er det vigtigt at stoppe op og nyde øjeblikket. Det gjorde jeg!
Selvom bloggen har stået stille, har jeg haft den i tankerne. Nu er jeg tilbage med fornyet energi og en masse at dele.
Medicinske forandringer og det evige eksperiment
Livet som kroniker kræver tålmodighed. Det kræver også en vis accept af, at kroppen har sin egen dagsorden. Jeg har været i gang med en medicinsk forandring, og det har været en oplevelse i sig selv.
Når man ændrer medicin, kan kroppen reagere på de mest uventede måder. Nogle dage føltes det som om, jeg var hovedpersonen i et kemisk eksperiment. Jeg sad klar med notesbogen for at følge med i alle de nye bivirkninger.
Jeg ved ikke, om du kender det, men nogle gange læser man en liste over bivirkninger og tænker: “Det sker nok ikke for mig.” To dage senere sidder man og tænker: “Nå, det gjorde det så.”
Træthed, hovedpine og mærkelige smerter kom og gik. Kroppen forsøgte at finde en ny balance, og jeg måtte følge med så godt som muligt.
Jeg har prøvet det før. Jeg ved, at det kræver tid. Men det betyder ikke, at det er let.
Når energien er lav, må man prioritere. Denne gang valgte jeg at bruge mine kræfter på noget, der virkelig betød noget.
Jeg har holdt en måneds pause med Ryeqo, som jeg fik i forbindelse med min behandling for endometriose.
Og det kræver sit heeeeelt eget indlæg.
En halv omgang rundt om solen
At fylde 50 er en mærkelig oplevelse. På den ene side føles det som en stor ting. På den anden side føler jeg mig ikke særlig anderledes end dagen før.
Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle fejre dagen. Livet er for kort til ikke at fejre de store øjeblikke!
Så jeg samlede familie og venner og gjorde noget ud af dagen. Jeg blev forkælet, grinet blev delt, og jeg følte mig omgivet af kærlighed.
Når man lever med en kronisk sygdom, lærer man at værdsætte de gode dage. De dage, hvor man har energi nok til at være til stede og nyde øjeblikket.
Jeg lod tankerne om træthed og smerter ligge. For den dag handlede det kun om at fejre.
Der kom selvfølgelig de klassiske bemærkninger:
➡️ “Du ser slet ikke ud til at være 50!”
➡️ “Hvordan føles det at have rundet et halvt århundrede?”
➡️ “Så er du halvvejs til 100!”
Jeg elskede hvert et øjeblik, og jeg har tænkt mig at nyde hvert øjeblik, jeg kan få.
Når livet kommer i første række
Jeg elsker at skrive herinde. Bloggen er mit frirum. Her kan jeg dele mine tanker, oplevelser og alt det, der følger med et liv som kroniker.
Men nogle gange kræver livet, at man lægger fokus et andet sted.
I en periode, hvor både kroppen og kalenderen har været fulde af aktivitet, måtte jeg træffe et valg. Bloggen kunne ikke få førstepladsen denne gang.
Det betyder ikke, at den ikke betyder noget. Tværtimod.
Selvom jeg ikke har skrevet, har jeg tænkt på det hele tiden. Jeg har savnet at dele mine tanker og høre fra jer, der læser med.
Nu er jeg tilbage, og jeg glæder mig til at skrive igen.
Hvad lærte jeg af denne pause?
Nogle gange glemmer jeg, at jeg ikke kan det hele.
Jeg vil gerne være den, der klarer alt og stadig har overskud til det sjove. Men det er ikke altid realistisk.
Den seneste tid har lært mig, at det er okay at sætte farten ned.
Jeg har lært, at det er vigtigt at prioritere det, der virkelig betyder noget.
Jeg har også lært, at når man fylder 50, får man endnu flere gode grunde til at fejre livet.
Tilbage med fornyet energi
Nu sidder jeg her igen med tastaturet foran mig. Klar til at dele, reflektere og grine sammen med jer.
Jeg har nye emner, jeg gerne vil skrive om. Nye oplevelser, jeg vil dele.
Men vigtigst af alt har jeg lysten til at fortsætte denne rejse.
Tak fordi du stadig er her. Tak fordi du læser med.
Hvordan prioriterer du i din hverdag?
Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker!
