Jeg er forberedt til juleaften, som var det en mission, der ventede 🤲
Min krop er i ro, humøret er højt og smerterne er i bero 🙏
Julens forberedelser
Jeg sørgede for at planlægge julegaveindkøbene, og jeg købte kun en gave om dagen, så jeg kunne holde mig i ro og bevare overblikket. Derudover planlagde jeg ikke julebagning på samme dag, men fordelte det over flere dage.
Årsagen var, at jeg vidste, at der ville blive travlt på jobbet i tiden op til jul.
Så jeg sikrede mig nogle hjemmearbejdsdage, så jeg kunne arbejde i rolige hjemlige omgivelser.
Men trods alle forberedelser gik det ikke som ventet.
Fem dage før juleaften ramte smerterne mig, og min første tanke var “Åh nej, der røg den julehygge”.
Jeg kunne være blevet ved tanken og have dykket ned i negativiteten.
Men var jeg gået den vej, ville jeg have sikret mig en trist smerteramt jul.
I stedet valgte jeg at dyrke det positive. Jeg valgte at fokusere på det som var muligt, nemlig at forkæle mig selv ekstra, sætte farten ned og trykke på PYTknappen, når det vedrørte “jeg burde”.
Og allerede to dage før juleaften kunne jeg mærke roen, og jeg havde smerterne under kontrol igen ❤️
Så i dag sidder jeg med et kæmpe smil og glæder mig til juleaften.
Jeg glæder mig til en juleaften med mine forældre og en nær veninde, inden sønnike kommer hjem i morgen og nyder julen med mig.
Men inden jeg tjekker ud, vil jeg dele fjerde og sidste kapitel af min adventshistorie til mine elskede nevøer.
Glædelig jul til dig og dine ❤️🎅🎄
4. søndag i advent
Den store julemission
Dagen før juleaften mødtes børnebanden i skolegården, men kun seks børn var til stede. De andre havde mistet juleglæden, og Aalborg var indhyllet i en mærkelig, trist stemning.
Trods dette drog de seks modigt afsted på deres mission og trodsede de plørede veje.
På vejen til Guldbakkegården stødte de på sultne skovtrolde, der vogtede stien. Skovtroldene suttede på sten som bolcher, mens de sad og skumlede surt.
Malthe og Emma anførte børneklubben og råbte, at de skulle skyde pebernødder i skovtroldenes mund. Overraskede og glade satte skovtroldene sig ned og suttede på de stenhårde pebernødder, mens børnene snigende fortsatte deres vej.
Ved Guldbakkegården mødte de gårdnissen Grumlebum. De fortalte om byens nød og det savnede julehumør.
Malthe og Emma, med deres hjerte fuld af medfølelse, inviterede Grumlebum til at bo på deres loft, hvis han lovede at bringe juleglæden tilbage til Aalborg. Malthe lovede, at de ville passe godt på ham, og Emma lovede at give ham risengrød hver jul.
Grumlebum, rørt af børnenes venlighed, accepterede tilbuddet og vendte tilbage til Aalborg sammen med dem. Han sagde en trylleremse, der langsomt og magisk genoprettede julestemningen i hele byen.
Den 24. december sprang Malthe og Emma ud af sengen og løb ned i stuen.
Mor sang julesange i køkkenet, mens hun bagte lækre julekager. Far sang med, mens han pyntede juletræet i stuen.
Malthe og Emma kiggede begejstret på hinanden og begyndte at synge med. Nu var det endelig jul i Aalborg igen, fyldt med latter, kærlighed og magisk juleglæde.
Glædelig Jul!
