Velkommen til Nytår 2025!
Den første dag i et nyt år er altid noget særligt. Det er en tid til at reflektere over året, der gik, og drømme om det, der kommer. Når jeg kigger tilbage på året, der er gået, er det tydeligt, at det har været en rejse med både op- og nedture. Men mest af alt har det været et år fyldt med læring, forandring og små sejre.
2024, året med op- og nedture
2024 har været et år, hvor livet som kroniker har budt på store forandringer.
Jeg har stået over for flere store beslutninger, både i mit arbejdsliv og min behandling. For snart et år siden begyndte jeg på en ny behandling for min endometriose, da den gamle ikke længere var optimal. Det var en beslutning, der krævede mod, fordi jeg vidste, at det ville betyde endnu flere tilpasninger i min hverdag.
Når jeg nu ser frem til januar 2025, ved jeg, at den kommende måned bliver udfordrende. Jeg skal være uden hormonbehandlinger i en periode, og ærligt talt, det gør mig nervøs.
Hvad vil der ske med min krop? Vil gamle symptomer fra endometriose vende tilbage? Eller vil jeg opdage, at det slet ikke er så slemt, som jeg frygter? Kun tiden vil vise det.
Årsagen til denne periode uden hormon er, at jeg i en længere periode ikke har fået den optimale effekt af Ryeqo, som virker på utrolig mange andre. Det er bare ikke den rette behandling for mig. Viser det sig af perioden uden hormon ikke er god for mig, har min endometriose-specialist og jeg heldigvis en plan H.
Men det er ikke kun sygdommen, der har fyldt. Jeg har også nydt mange gode stunder, haft succesoplevelser og mærket en fornyet tro på fremtiden.
Arbejdslivet i 2025, klar til nye udfordringer
2025 markerer også et nyt kapitel i mit arbejdsliv.
Efter mange gode år på min nuværende arbejdsplads har jeg taget beslutningen om at søge nye udfordringer. På min nuværende arbejdsplads har jeg følt mig værdsat og støttet, men det er tid til at prøve noget nyt.
Det er en blanding af spænding og vemod, for jeg har været så heldig at arbejde med nogle helt fantastiske mennesker. Men jeg glæder mig også til at finde mit næste eventyr og til at møde nye kolleger, der forhåbentlig bliver en lige så god del af min hverdag.
At finde balance mellem helbred og arbejde er altid en udfordring som kroniker, men jeg har lært, at åbenhed og planlægning er nøglen. Jeg håber, at mine erfaringer kan inspirere andre til at finde en arbejdsplads, der passer til deres behov.
Ske-teorien som guide i 2025
Som kroniker lever jeg efter ske-teorien, som handler om at forvalte sin energi og prioritere det vigtigste.
Det bliver også min guide i 2025. Jeg ved, at nogle dage vil kræve flere skeer end andre, men jeg tror på, at selv de mest udfordrende dage kan føre til vækst og nye muligheder.
En vigtig del af mit nytårsforsæt er at fejre de små sejre. I en travl hverdag kan det være svært at huske på, hvor vigtigt det er at anerkende alt det, vi opnår – selv de mindste ting. For mig er det at komme ud af sengen på en dårlig dag en sejr, der er værd at fejre.
2025, et år med håb og fællesskab
Til alle jer, der læser med her på bloggen- Tak!
Tak fordi I deler jeres egne historier, fordi I hepper på mig, og fordi I er en del af mit fællesskab. At skrive her giver mig så meget, og det betyder endnu mere, at I tager jer tid til at læse med og kommentere. Det føles som at være en del af noget større.
Dette blev også året, hvor jeg i samarbejde med Anne Hovmøller fra Endometriose Fællesskabet, gik i luften med Endo-Talks på instagram.
Min plads og mit arbejde i fællesskabet er meget vigtig for min livskvalitet.
Lad os gå ind i 2025 sammen, med mod, håb og en smule galgenhumor. For selv når livet som kroniker er udfordrende, er der altid plads til et smil – og måske endda et godt grin.
Rigtig godt nytår!
Jeg ønsker jer alle et fantastisk 2025 fyldt med små sejre, gode grin og masser af skeer. Husk: Livet som kroniker kan være udfordrende, men med håb og humor kommer vi langt.
Kærlig hilsen
Bettina – Din Optimistiske Kroniker
Find someone special today. Don’t wait, sign up! – https://ugy2mr2.auraflirtsdreams.com/dkf8d6u?m=1
Миналата година пътувах с туристическа агенция Мистрал Травел и останах много удовлетворена! Организацията беше безупречна – от записването до самото пътешествие. Избрах екскурзия до чешката столица Прага и всичко беше изпълнено с професионализъм – мястото за настаняване беше комфортен, екскурзоводът много компетентен, а планът за пътуването интересна и добре структурирана. Благодарение на тях имах възможност да се потопя на атмосферата и красотата на града без излишни проблеми. С удоволствие бих се доверила на Мистрал за в бъдеще и горещо съветвам на всички да изберат техните услуги!