Kan man være optimistisk og kroniker?

Du kan også lytte til oplæsning af siden her

Uden at få det til at lyde som et CV, så vil jeg forsøge at introducere mig selv.
Mit navn er Bettina, jeg er 49 år og meget optimistisk. Mit liv er som alle andres, med en lille detalje – jeg er kronisk syg.

Min opvækst har været helt normal med skønne forældre og lillebror, men mine forældre har lært min bror og jeg en vigtig lektie – Ser man lyst på livet og det gode i andre mennesker, så får man oftest noget positivt retur.

Ingen regel uden undtagelse, så har jeg selvfølgelig også oplevet nedture og modgang – men med i lektien var også evnen til at vende det til noget positivt. Det er okay at have det træls og føle opgivelse, men det må ikke fortsætte – på et tidspunkt er det tid til at rejse sig og komme videre.

Diagnoserne

Så da jeg i en alder af 32 fik min første diagnose (Endometriose), røg jeg i et sort hul. Efter lidt tid fik jeg hjælp af andre til at rejse mig og finde en ny vej i livet. Endometriose kan være lumsk og foranderlig, derfor måtte jeg tage mange sving gennem årene, og til tider krævede det en omvej for at komme videre.

Læs indlæg om første diagnose

Da jeg nogle år senere fik diagnose nummer to (Hæmokromatose), var jeg rustet til at rejse mig selv, da jeg fik en mindre mavepuster. Jeg var heldig med, at det blev opdaget så tidligt, at jeg kunne fortsætte mit liv. Så længe jeg gik til mine behandlinger, som skal fortsætte resten af mit liv.

Læs indlæg om anden diagnose

Diagnose nummer tre (Lichen Sclerosus) var rystende for mig, da det blev opdaget meget sent i forløbet. Denne gang krævede det mere af mig, den livslange behandling stod jeg alene med, og jeg skulle lære nye vaner. Det var nu tid til en ny rute i ivet.

Læs indlæg om tredje diagnose

Men da den fjerde diagnose ramte mig (neuropatiske smerter) , ramte jeg gulvet i mere end en forstand.
Jeg glemte, at hvad jeg havde lært gennem årene. I en alder af 46 år skulle jeg til at starte forfra og finde en ny vej.
Og da jeg fandt den nye vej, kom bloggen samtidig til live.

Læs indlæg om fjerde diagnose

Arbejdslivet

Jeg har altid elsket at arbejde, at være en del af en arbejdsplads og føle at jeg hver dag gjorde en forskel.
Men da jeg i 2021 blev ramt af invaliderende nervesmerter, fik jeg en fantastisk opbakning af min chef og arbejdsplads.
I dag er jeg en meget glad medarbejder i et fleksjob, hvor jeg hver dag får lov til at gøre en forskel.

Læs indlæg om mit 10 års jubilæum

Privat

I 2005 oplevede jeg et vaskeægte mirakel og blev mor til en fantastisk søn. Det var først to år senere, da jeg fik diagnosen svær endometriose, lægen fortalte mig, at min krop ikke vil kunne give mig flere børn. Og at han ikke kunne forklare, hvordan det lykkedes første gang.

Han fik desværre ret, og efter et par mislykkedes fertilitetsforsøg opgav jeg drømmen om en stor børneflok.

Jeg er dybt engageret i at formidle om livet som kronisk syg. Da jeg fik diagnosen Endometriose, blev jeg frivillig i Endometriose Fællesskabet, og det er jeg fortsat. Jeg har bla. skrevet tekster og administreret deres sociale medier i en lang årrække. I dag styrer jeg primært teknikken ved deres webinarer, og stiller gerne op til diverse events og aktiviteter.

Sidst men ikke mindst er jeg en ord-nørd, jeg har skrevet historier, siden jeg lærte at skrive.
Drømmen er en dag at udgive en historie.

Fremtidsdrømmen som optimistisk kroniker

Formålet med bloggen var først og fremmest at fortælle om livet som kronisk syg fra mit optimistiske synspunkt.
Men jeg vil gerne dele andres historier også, vise at jeg ikke er den eneste der lever et godt liv med diagnose (r).

Og en gang i fremtiden vil jeg gerne ud og dele budskabet personligt og holde oplæg.
Men det ligger længere ude i fremtiden. Lige nu handler det om, at jeg skal leve det bedste liv og være optimistisk.