Prioritering er en af de vigtigste ting, jeg har lært, efter at have levet med kroniske smerter i mange år. Når energien er begrænset, og kroppen sætter sine egne grænser, er det nødvendigt at vælge, hvad der er vigtigst – og hvad der kan vente.
Jeg har kæmpet med at acceptere, at jeg ikke altid kan gøre alt det, jeg gerne vil. At nullermændene nogle gange må vente, og at en “perfekt” rengjort bolig ikke er vigtigere end mit velbefindende. Det har krævet øvelse, men jeg har fundet en metode, der hjælper mig med at få tingene gjort – uden at overbelaste mig selv.
For mig har det især været en udfordring i forhold til rengøring og husholdning. Jeg har altid haft en indre lyst til at have et rent og ryddeligt hjem, men sandheden er, at det kan føles uoverskueligt, når kroppen ikke vil samarbejde. Jeg måtte finde en metode, hvor jeg kunne prioritere mine opgaver, så jeg ikke endte med at brænde ud.
Når rengøring bliver en belastning for kroppen
Rengøring er en af de ting, som de fleste tager for givet. Det er noget, vi bare gør, fordi det skal gøres. Men når man lever med en kronisk sygdom, kan det føles som at bestige et bjerg. Det er ikke bare en opgave – det er en fysisk udfordring, som kan tappe al energi og efterlade en med smerter i dagevis.
I lang tid kæmpede jeg med en indre modstand. Jeg ville så gerne gøre alt, hvad andre gjorde. Jeg ville kunne tage en stor rengøringsdag, skrubbe gulve, støvsuge hele huset og få det hele til at skinne. Men det kostede mig dyrt.
Det tog mig tid at acceptere, at jeg måtte ændre min tilgang.
Sedler, prioritering og fleksibilitet
Min løsning? Små sedler med opgaver, som jeg kan “plukke” fra. Hver seddel repræsenterer en opgave – stor eller lille – som jeg kan vælge afhængigt af min energi den dag.
Det giver mig fleksibilitet og en følelse af kontrol.
Nogle dage kan jeg tage en større opgave som at støvsuge stuen. Andre dage er det måske kun en lille ting som at tørre køkkenbordet af. Men uanset størrelsen på opgaven, så betyder det noget: Det er en succes!
Og det bedste? Når opgaven er løst, fjerner jeg sedlen. En lille, men utrolig tilfredsstillende sejr.
Prioritering af energi: At stoppe i tide
Noget af det sværeste har været at lære at stoppe i tide. Før i tiden ville jeg køre på, til jeg ikke kunne mere – og så betale prisen med dage på sofaen.
Nu prøver jeg at følge rådet fra en fysioterapeut, jeg mødte på smerteklinikken:
“Du må gerne blive træt, men det må ikke gøre ondt.”
Det betyder, at jeg skal regulere mine aktiviteter. Jeg ser det lidt som ske-teorien: Hver opgave kræver en vis mængde energi (skeer), og nogle dage har jeg flere skeer til rådighed end andre.
Den samme opgave kan også kræve flere skeer på en dårlig dag end på en god dag. Derfor er det vigtigt for mig at mærke efter og tage pauser, før jeg når grænsen. Ikke efter.
At prioritere min energi på den rigtige måde har gjort en kæmpe forskel for min livskvalitet.
Fra overvældelse til kontrol
Før jeg begyndte at bruge mit seddelsystem, følte jeg mig ofte overvældet. Når jeg kiggede rundt i hjemmet og så alle de ting, der burde gøres, voksede opgaverne sig større og større i mit hoved.
Jeg følte mig utilstrækkelig, fordi jeg ikke kunne følge med. Jeg skammede mig over, at jeg ikke kunne klare de samme ting som andre.
Men da jeg begyndte at dele opgaverne op i mindre bidder og prioritere dem efter min dagsform, ændrede det alt. Pludselig følte jeg mig ikke længere magtesløs.
I stedet for at se en uoverskuelig liste af opgaver, kunne jeg fokusere på én ting ad gangen. Hver opgave, jeg løste, var en sejr.
Små succes’er er også vigtige
Jeg har lært, at ingen succes er for lille til at fejres.
Hvis jeg har støvsuget én gang denne uge, er det en succes. Hvis jeg har vasket op, selvom det føltes uoverskueligt, er det en succes.
Hvis jeg har valgt at prioritere mit velvære over en opgave, der kunne vente – ja, så er det også en succes!
At leve med en kronisk sygdom handler om at finde en balance mellem nødvendige opgaver og livsglæde.
For mig betyder det, at jeg hellere vil bruge mine kræfter på noget, der giver mig glæde, end at jagte et urealistisk ideal om et perfekt hjem.
Prioritering af det, der betyder noget
Der var en gang, hvor jeg målte min produktivitet ud fra, hvor meget jeg kunne nå på en dag. Hvis jeg ikke havde gjort nok, følte jeg mig mislykket.
Men efter mange år med kroniske smerter har jeg lært, at livskvalitet ikke måles i opgaver, men i glæde.
Det betyder ikke, at jeg har droppet alle forpligtelser – slet ikke. Det betyder bare, at jeg bevidst prioriterer det, der giver mig mest værdi.
Det betyder, at jeg accepterer, at jeg ikke kan alt, men at jeg stadig kan meget.
At tage en pause, når jeg har brug for det, er ikke et nederlag. Det er en styrke.
At gøre lidt ad gangen er ikke dovenskab. Det er prioritering af min energi.
Og at acceptere lidt skidt i hjørnerne er ikke at give op. Det er at vælge livsglæde frem for udmattelse.
Små skridt, stor forskel
Hvis du også kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen, så prøv at tænke over, hvordan du kan prioritere dine opgaver anderledes.
✔️ Del dem op i mindre bidder
✔️ Vælg opgaver efter din energi
✔️ Hold pauser, før det gør ondt
✔️ Husk, at ingen succes er for lille
Når vi lærer at arbejde med vores krop i stedet for imod den, bliver hverdagen lidt lettere.
For lidt skidt i hjørnerne er helt okay – især hvis det betyder, at vi har flere kræfter til det, der virkelig giver os glæde.
