Dette indlæg bliver #nofilter, nu vi har fat i at dele i denne uge, og også at vurdere hvad man deler…
Tag: kronisk syg
Som kroniker livet være en daglig udfordring, hvor symptomer og begrænsninger skaber en konstant, ofte usynlig byrde.
Livet præges af medicinering, behandlinger og en vedvarende balanceakt for at bevare sundhed. Hver dag bringer unikke udfordringer, fra håndtering af symptomer til håndtering af mentale og følelsesmæssige aspekter.
Den sociale dynamik ændres også, da forståelse og støtte fra andre kan variere. Nogle dage er bedre end andre, og selv små sejre betragtes som store triumfer. Selvom kronisk sygdom kan føles overvældende, er der et stærkt fællesskab af ligesindede, der deler erfaringer og styrker hinanden.
At være kronisk syg kræver ikke kun fysisk, men også mental styrke. Det handler om at tilpasse sig, acceptere nye begrænsninger og finde glæde i de små øjeblikke. Selvom det kan være en udfordrende rejse, er der håb og resiliens i at finde en meningsfuld måde at leve med sygdommen på. At være kronisk syg er ikke kun en individuel rejse, men en, der kan inspirere til fælles forståelse og empowerment.
Fællesskabet
Måske føler man ikke at andre forstår. Nogle er blevet mødt med misforståelse. Eller måske er man ikke klar til at dele med andre, for det kræver et kæmpe spring.
Inderst inde
Hvad foregår der egentlig der inderst inde? Trods forskellige diagnoser og forskellige sygdomshistorier kan vi finde mange fælles træk.
Hvor mange skeer har du tilbage i dag?
Hvor mange skeer har du i dag?
“Spoon theory” blev mit vigtigste redskab til at komme igennem dagene, og jeg bruger den hver dag.
Er der nogen som har set min oplader?
Nogle dage overmandes man fuldstændig af en udmattelse, som er så gennemborende at man ikke kan overskue, hvordan man skal komme igennem resten af dagen.
Undskyld, Lichen hvad?
Advarsel! Dette indlæg bliver meget privat, det indeholder en fortælling af intim karakter.
Vi skal snakke Lichen Sclerosus og dermed også, om dengang jeg fik min tredje diagnose.
Opslugt af 2021
2021 opslugte mig. Da jeg dukkede op til overfladen igen dette forår, viste det sig at hele verden var fortsat, og der var stadig plads til mig. Jeg var ikke blevet glemt.
Diagnose nummer to kom uventet
“Bettina, er der nogensinde nogen, der har kommenteret mængden af jern i dit blod?”, dette kunne jeg ikke ligefrem påstå, og hun bad mig komme tilbage til nye blodprøver.
Det gør ondt at være kvinde
De første mange år fik jeg at vide, at det gør ondt at være kvinde. At jeg bare skulle tage to panodiler og lægge mig på sofaen. Så det gjorde jeg…
Da jeg fik den første diagnose
Jeg var nygift og mor til en dreng på 2 år, da jeg fik den første diagnose. I en alder af 32 år troede jeg efterhånden på, at jeg var hypokonder, pylret og havde en meget lav smertetærskel.