Vi mennesker spejler os konstant i hinanden.
Hver dag bruger vi spejlet, både det fysiske spejl og det mentale, til at forstå vores egen plads i verden.
Hvad enten vi gør det bevidst eller ubevidst.
Men for os med kroniske sygdomme kan denne spejling hurtigt blive til sammenligning, og pludselig handler det ikke længere om at spejle sig for at opnå forståelse, men om at måle os mod andre.
Og det kan være skadeligt – især når det gælder vores fysiske helbred.
Når spejling forværrer smerterne
For os med kroniske sygdomme, som endometriose, kan spejling i andre ofte resultere i, at vi føler os mindre tilstrækkelige.
Når man lever med en sygdom som endometriose, hvor smerter og udmattelse er en fast del af hverdagen, kan det virke umuligt at spejle sig i mennesker, der lever uden disse udfordringer.
For én ud af ti kvinder er denne lidelse en realitet, og underlivet er ikke det vi taler mest om.
Sammenlignet med raske kan det virke, som om vores krop konstant kæmper imod os, især når vi ser i spejlet. Eller når vi hører, at menstruationssmerter “bare er en del af at være kvinde”.
For mig og mange andre kvinder med endometriose er smerterne ofte så invaliderende, at det føles, som om vi konstant er i krig med vores eget underliv.
Det gør det svært at finde ud af, hvad der er “normalt”.
At finde ud af, hvad der er normalt
Som kronisk syg kan man ofte stille sig selv spørgsmål som: “Er det normalt, at det gør så ondt?”, “Hvordan kan andre klare en arbejdsdag uden problemer, mens jeg må kæmpe bare for at komme ud af sengen?”
Disse spørgsmål kan opstå, når vi spejler os i andre og skabe en følelse af at være anderledes. Den følelse kan hurtigt føre til isolation og frustration.
For mange kvinder med endometriose tager det flere år at få stillet diagnosen. I gennemsnit går der mellem 7 og 10 år, før diagnosen endelig bliver stillet.
Det betyder, at mange kvinder bruger det meste af deres ungdom og voksenliv på at tro, at de bare har en lav smertetærskel.
Jeg har selv prøvet at tro, at jeg var “pylret”, fordi det virkede, som om andre kvinder kunne klare det, jeg ikke kunne.
Når vi spejler positivt
Selvom spejling kan være en udfordring, er det vigtigt at huske, at vi også kan bruge det på en positiv måde.
Når vi spejler os i andre, der lever med lignende kroniske diagnoser, kan det give os en følelse af samhørighed og forståelse.
Vi kan lære af hinandens erfaringer og finde styrke i, at vi ikke er alene i vores kamp. Det kræver blot, at vi er opmærksomme på, hvordan vi spejler os.
At leve med en kronisk sygdom som endometriose handler ofte om at finde balancen mellem at acceptere sine egne begrænsninger og samtidig finde inspiration i andre.
Vi kan lære af hinanden, hvordan andre navigerer gennem livet med lignende udfordringer.
Når vi spejler os i hinanden, kan det gøres uden nødvendigvis at sammenligne os på en måde, der dræner vores energi.
At finde balance i egen krop
Spejling er ikke noget, vi kan eller skal undgå, det er en naturlig del af at være menneske. Men som kronikere kan vi vælge, hvordan vi bruger spejlingen.
I stedet for at bruge spejlet som en kilde til frustration, kan vi bruge det til at finde styrke i vores egen rejse.
Hver af os har unikke oplevelser, og det, der virker for én, virker måske ikke for en anden, og det er faktisk okay.
Når vi lytter til vores krop og vores egne behov, kan vi begynde at finde den balance, vi har brug for.
Og vigtigst af alt! Vi skal huske, at der ikke findes én definition af, hvad der er normalt.
Din krop, din oplevelse og din rejse er din egen, og den er værd at spejle på en positiv måde.
fr9lef