Langt QT-syndrom er en sygdom, hvor udbredelsen af det elektriske signal i hjertet er påvirket.
Langt QT-syndrom beskrevet
Når hjertet påvirkes
Langt QT-syndrom beskriver sygdommens karakteristika på et elektrokardiogram (EKG), hvor afstanden mellem Q-takken og T-takken er for lang.
Afstanden mellem de to er ikke altid for lang, men kan forlænges ved fysisk aktivitet, intense følelser eller ved skræmmende lyde.
Den arvelige form skyldes en gendefekt i de gener, der styrer det elektriske signal.
Den erhvervede form skyldes som regel en bivirkning til medicin (nervemedicin eller antibiotika), som kan forlænge afstanden mellem Q-takken og T-takken.
Symptomerne
Den lange QT-afstand giver i sig selv ingen symptomer.
Hvis du oplever symptomer, skyldes det, at syndromet kan medføre anfald af hurtig hjerterytme med symptomer som:
- Nærbesvimelse
- Besvimelse
- Hjertestop
Hvis du lider af den arvelige form, kan du opleve at få symptomer i en tidlig alder med nærbesvimelser eller besvimelser. De fleste har oplevet at besvime mindst én gang i 10-års alderen.
Kontakt lægen, hvis der i din familie har været gentagne episoder med anfald af besvimelse eller tilfælde af pludselige dødsfald.
Undersøgelserne
Hvordan undersøges Langt QT-syndrom?
Hvis du får konstateret eller er mistænkt for anfald af hurtig hjerterytme, vil lægen undersøge din hjerterytme og hjertets elektriske signaler for at vurdere situationen yderligere. I første omgang får du lavet et elektrokardiogram (EKG) for at måle afstanden mellem Q-takken og T-takken kaldt QT-intervallet.
Hvis du kun har anfald en gang imellem, kan du få overvåget din hjerterytme med en Holter-monitor, som sættes på brystet med elektroder. Den registrerer alle hjerteslag i op mod to døgn.
Hvis du oplever sjældne anfald (en gang om ugen eller sjældnere), kan du få overvåget dit hjerte med en R-test eller en event recorder. De optager kun, når der er forstyrrelser i hjerterytmen, eller du kan aktivere dem, hvis du føler ubehag.
Hvis du oplever meget sjældne anfald, kan du få opereret en lille overvågningsenhed ind under huden ved siden af brystbenet. Den optager kun, når der er forstyrrelser i hjerterytmen.
Behandlingen
Behandling af langt QT-syndrom afhænger af, om du har den arvelige form eller den erhvervede form.
Hvis du har den arvelige form, bliver du behandlet med medicin i form af betablokker. Det kan dog i særlige tilfælde blive nødvendigt at indoperere en defibrillator (ICD-enhed).
Hvis du har den erhvervede form, skal du have fjernet den udløsende årsag såsom at stoppe med den medicin, der har udløst sygdommen.
Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.
Livet efter langt QT-syndrom
Hvad må jeg nu?
Må jeg godt motionere?
Motion betyder meget for behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, kan det lettere klare belastninger. Ligesom andre muskler i din krop. Er du i form, bliver ting oftest lettere i hverdagen. Du får bedre livskvalitet og velvære på den måde.
Motion er godt for din sundhed på flere måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Når din læge har sagt ja til motion og træning, kan du starte. Afhængig af dit forløb og hvor god form du er i, kan du starte med gåture op til 30 minutter dagligt. Er motion uvant for dig, er det fornuftigt at starte roligt.
Normalt er der ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Men er der begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Du bør altid varme op og ned dog.
Sund og varieret kost for hjertet giver mere energi
Sund og lækker mad påvirker dit humør og giver livskvalitet. Desuden har hjertesund mad en positiv indvirkning på forhøjet kolesterol og blodtryk. Spis sund mad for at styrke immunforsvaret. Det forhindrer også ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom og vægtforøgelse.
Få gode råd til sund mad hos Hjerteforeningen: ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad.
Rygning
Når du har en hjertekarsygdom, passer du på bedst på dit hjerte ved at blive røgfri. Undgå at skade dit hjerte med rygning, og pas på passiv rygning, da røg forværrer din hjertekarsygdom.
Ovenstående information er fra Hjerteforeningens side om Langt QT-Syndrom
Læs mere her….
Hjerteforeningen
Hjerteforeningen kæmper for alle
- Hjerteområdet prioriteres højere med En helhjertet indsats
- Skabe opmærksomhed omkring politiske holdninger
- Forskning og livreddende behandlingsmetoder
Annes historie
Anne er et levende eksempel på ukuelighed og kampgejst.
Anne fik i en ung alder konstateret “Langt QT-syndrom” og fik indopereret en pacemaker. En pacemaker regulerer rytmen og opretholde livgivende energi i kroppen.